Husets Børnefilmklub - tilskud 2004
Husets Børnefilmklub - tilskud 2004
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 19. august 2004
Sager til beslutning
3. Husets Børnefilmklub - tilskud 2004
(KFU 246/2004)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 30.000 kr. i tilskud til Husets Børnefilmklub i 2004
at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børn og unge).
RESUME
Husets Børnefilmklub har søgt om 30.000 kr. i støtte til afviklingen af programmet 2004/2005.
Husets Børnefilmklub har siden 2000 årligt modtaget 25.000 kr. i tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Der planlægges et uændret aktivitetsniveau i 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Husets Børnefilmklub har i brev af 23. maj 2004 søgt om 30.000 kr. i støtte til afviklingen af programmet 2004/2005 (bilag 1). Husets Børnefilmklub har siden 2000 årligt modtaget 25.000 kr. i tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget.
2003/2004 har været en god sæson med stor medlemsfremgang - fra ca. 720 medlemmer til ca. 850. På trods af medlemsfremgangen var der i sæson 2003/2004 et underskud på 2.386 kr. Dette skyldes bl.a. øgede udgifter til lokale - og filmleje.
Børnefilmklubben viser igen 14 alsidige film fordelt på to aldersgrupper - 6 til 10 år og 10 til 14 år. Der satses på at finde kvalitetsfilm, som ikke vises andre steder. Hver filmforevisning starter med en introduktion til filmen og dens baggrund, og hensigten er at give børnene en bredere filmsmag samt at udvikle interessen for andre film end de mest sete Hollywood film.
Børnefilmklubben forventer at fortsætte medlemsfremgangen, dog ikke så massivt som i sæson 2003/2004.
Da Husets Børnefilmklub fortsat bør være et led i kommunens
samlede tilbud af kultur for børn, unge og deres forældre, indstilles det, at
der bevilges 30.000 kr. i tilskud i 2004.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
Der anvises dækning på konto 3.64.1 Andre kulturelle
opgaver (Børn og unge) 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børn og unge) i 2004:
Budget ex. moms |
4.451.000 kr. |
Budget inkl. moms |
4.715.000 kr. |
Hidtil bevilget |
4.662.000 kr. |
Indstillet |
30.000 kr. |
Dækning af underskud på andre konti |
23.000 kr. |
Til rest |
0 kr. |
BILAG
1. Ansøgning fra Husets Børnefilmklub af 23.
maj 2004
/ Merete Evers