Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGS ORDEN

for ordinært møde torsdag den 19. august 2004

 

 

Sager til beslutning

 

12.      Høring om ny budgetmodel

(KFU 258/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender vedlagte høringssvar om ny budgetmodel til Økonomiudvalget (bilag 2).

 

 

RESUME

I denne indstilling gennemgås Økonomiudvalgets forslag til ny budgetmodel. Økonomiudvalget foreslår at opdele budgettet i fire dele; efterspørgselsstyrede serviceområder, efterspørgselsstyrede overførsler, rammestyrede områder samt rådighedsbevillinger (anlæg).

 

Formålet med den nye budgetmodel er bl.a. at skabe større gennemsigtighed i budgettet. Dette skal opnås bl.a. ved fremstilling af ydelseskataloger hvor de enkelte budgetområder har beskrevet serviceniveauer og enhedspriser. Enhedspriserne benyttes i budgetfasen som budgettildelingskriterium og enhedspriserne anvendes i budgetopfølgningen til at regulere budgettet.

 

Af indstillingen og bilag 3 fremgår det, at langt størstedelen af Kultur- og Fritidsudvalgets ydelser vil falde under det rammestyrede område. Anvendelse af enhedspriser og antal ydelsesmodtagere vil muligvis kun kunne benyttes på begrænsede dele af fritids-, kultur- og medborgerhusområdet, samt til en vis grad på biblioteksområdet. Dette forudsætter dog, at der er en entydig sammenhæng mellem aktivitetsomfanget og udgiftsniveauet.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 22. juni 2004 at sende en principindstillingen om en ny budgetmodel til høring i udvalgene. Udvalgene har frist indtil torsdag den 26. august kl. 12.

 

Det fremgår af Økonomiudvalgets indstilling (bilag 1), at formålet med en ny budgetmodel er at skabe større gennemsigtighed og bedre økonomistyring gennem en tættere sammenkobling mellem ressourceforbrug og aktivitetsforbrug. Den tættere sammenkobling mellem ressourceforbrug og aktivitetsforbrug stiller øgede krav til dokumentation af de ydelser, som kommunen leverer.

 

På den baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet denne indstilling, som kort gennemgår de principper der er skitseret i Økonomiudvalgets forslag, og som behandler hvilke konsekvenser den nye budgetmodel kan få for Kultur- og Fritidsudvalgets område. Desuden er vedlagt forslag til høringssvar til Økonomiudvalget (bilag 2). I bilag 3 gennemgås de enkelte områder inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budget i forhold til de problemstillinger som den nye budgetmodel kan medføre.

 

Skitsering af den nye budgetmodel

Den ny budgetmodel opdeler budgettet i fire bevillingstyper:

 

Den ny budgetmodel
Bevillingstype	Styringsmekanisme
Efterspørgselsstyrede serviceområder	Politisk besluttet: Serviceniveau/enhedspris Udefrakommende: Antal modtagere (demografi) Efterregulering på baggrund af: Det faktiske antal modtagere (demografi)
Efterspørgselsstyrede overførsler	Rammebevilling Udvalgene får en andel af mer-/mindreudgift
Rammestyret	Rammebevilling Mål og resultater Mer-/mindreudgift afholdes af udvalget
Rådighedsbevilling (anlæg)	Godkendelse ved indstilling Rammebevilling og enhedspris

 

De efterspørgselsstyrede serviceområder er kendetegnet ved, at den budgetmæssige styring sker på baggrund af antallet af ydelsesmodtagere (demografi) og et politisk fastsat serviceniveau, som afspejles i prisen pr. enhed. I det efterfølgende drøftes hvorvidt Kultur- og Fritidsudvalget har ydelser som falder ind under de efterspørgselsstyrede serviceområder. I den nuværende budgetmodel er ingen af Kultur- og Fritidsudvalgets ydelser reguleret via demografimodellen.

 

De efterspørgselsstyrede overførsler styres budgetmæssigt ud fra aktivitetsforudsætninger. Kultur- og Fritidsudvalget har ikke ansvarsopgaver der falder inden for dette område.

 

For de rammestyrede områder er budgettet uafhængigt af aktivitetsomfanget. Dvs. at såfremt aktivitetsomfanget stiger - f.eks. som følge af flere brugere - falder budgettet pr. bruger. I forslaget til ny budgetmodel forudsættes at administrative funktioner fortsat hører under de rammestyrede områder. For Kultur- og Fritidsudvalget bør Ejendomsdrift være at sammenligne med de administrative områder.

 

Med den nye budgetmodel vil der udover fokus på budgetoverholdelse fremover være mere fokus på hvorvidt aktivitetsniveauet opfylder de politisk fastsatte servicemål og dækningsgrader. Som det fremgår af det efterfølgende, må langt størstedelen af Kultur- og Fritidsudvalgets opgaver som udgangspunkt falde ind under det rammestyrede område.

 

Den fjerde bevillingstype er rådighedsbevillinger (anlæg) hvor det overvejes at samle alle anlægsmidler i en fælles pulje (eventuel flerårig) for at fremme en bedre tværgående prioritering. Kultur- og Fritidsudvalget har ikke faste rådighedsmidler i budgettet.

 

Ydelseskatalog med enhedspriser

En forudsætning for den nye budgetmodel er, at der udarbejdes et ydelseskatalog der beskriver de ydelser som kommunen leverer, hvilken enhedspris ydelsen har samt specifikation af kvalitetsstandarden. I budgetopfølgningen vil der være fokus på ændringer i enhedspriser og serviceniveau, der medfører at budgettet ikke overholdes, og som vil betyde at der skal iværksættes initiativer, der retter op på dette.

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering

Kultur- og Fritidsforvaltningen er principielt enig i intentionerne om at skabe øget gennemskuelighed om de ydelser som kommunen leverer, herunder kvalitetsniveau og priser. Intentionerne er i overensstemmelse med de bestræbelser, som Kultur- og Fritidsforvaltningen i forvejen forfølger, hvor der er stor fokus på borgernes ønsker og behov.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at for de områder hvor det er muligt og relevant at udregne enhedspriser, vil det forbedre gennemsigtigheden i kommunens opgaveløsning. Det er dog langt fra alle områder, hvor det er relevant eller muligt at udregne enhedspriser. Derfor er det forvaltningens vurdering, at den nye budgetmodel kun i begrænset omfang kan forbedre beslutningsgrundlaget for en tværgående politisk prior itering af ressourcer mellem udvalg og aktiviteter inden for de enkelte udvalg.

 

Udgangspunktet for Økonomiudvalgets model er, at Kultur- og Fritidsudvalgets serviceområder er defineret som rammestyrede områder. Det er dog Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at bibliotekerne, idræt, folkeoplysning og kultur- og medborgerhusområdet kan betragtes som efterspørgselsstyrede områder. Udgangspunktet for denne vurdering er, at de efterspørgselsstyrede områder omfatter de faciliteter og servicetilbud, som er målrettet mod de københavnske borgere og hvor servicetilbuddet påvirkes direkte af efterspørgselsniveauet. Eksempelvis vil en stigning i befolkningen alt andet lige medføre en stigning i efterspørgslen efter idrætsfaciliteter og biblioteksbøger. Såfremt udbuddet af disse ydelser ikke forøges i samme takt, vil der opstå en serviceforringelse i form af ventetid på disse ydelser.  

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke det nødvendige datagrundlag til at beregne efterspørgselsafledte udgifter. Det nødvendige statistiske grundlag vil være oplysninger om

·        hvilke serviceydelser, der påvirkes af den demografiske udvikling, eksempelvis udlån af bøger og andet materiale, efterspørgsel efter folkeoplysningsaktiviteter etc., samt om efterspørgslen efter udvalgets serviceydelser er aldersbestemt.

·        antal brugere

·        facilitetstimer, der stilles til rådighed pr. borger

·        efterspørgslen efter fritidsfacilitetstimer, herunder udnyttelsesgrader på eksisterende faciliteter og afdækning af bruger- og aktivitetsmønstret

·        henholdsvis det samlede indendørs- og udendørsareal for fritidsfaciliteter pr. borger.

 

Indsamling af disse oplysninger er ikke ligetil, idet brugen af udvalgets faciliteter og serviceydelser ikke systematisk registreres på cpr. nr., hvilket ej heller er muligt. En anden særskilt statistisk problemstilling er at opgøre de selvorganiseredes brug af faciliteter.

 

På Kultur- og Fritidsudvalgets område er der ligeledes en række ydelser som på grund af selve karakteren kun vanskeligt kan kvantificeres. Det skyldes, at disse ydelser:

·      er vanskelige at definere og afgrænse,

·      har karakter af kollektive goder. Kollektive goder er servicetilbud der ikke er afhængige af antallet af brugere der benytter godet og hvor der er ikke tale om kapacitetsbegrænsninger. Disse ydelser vil ofte stilles frit til rådighed for borgerne.

 

Inden for især kunst- og kulturområdet er der i høj grad tale om servicetilbud, der er svære at kvantificere eller som har karakter af kollektive goder. Yderligere argumenter for at kunst- og kulturområdet ikke defineres som efterspørgselsstyret område er, dels at tilbud på dette område i høj grad også anvendes af udenbys deltagere, dels at kommunens budget på dette område i høj grad også anvendes til at profilere byen, dels at de kommunale kunst- og kulturinstitutioner udgør en lille andel af Københavns samlede udbud på dette område.

 

Hvis Kultur- og Fritidsudvalgets områder som hidtil fortsætter som rammestyrede områder, har det fortsat den konsekvens, at det i de tilfælde, hvor der er en stigning i antallet af ydelsesmodtagere og hvor der ikke er budget til at udvide kapaciteten, vil resultere i et fald i serviceniveauet.

 

Ydelseskatalog

Som tidligere nævnt indeholder den nye budgetmodel et krav om at der skal udarbejdes et ydelseskatalog, der specificerer kommunens serviceydelser i forhold til indhold, serviceniveau og enhedspriser. Økonomiudvalgets indstilling til ny budgetmodel er uklar med hensyn til ydelseskatalogets nærmere detaljeringsgrad.

 

Det er uklart hvordan enhedsprisen på Kultur- og Fritidsudvalgets serviceydelser skal beregnes. En mulighed er at holde et budgetområdes samlede udgifter eller dele heraf op mod det samlede indbyggertal. En anden mulighed er at beregne en enhedspris, der i højere grad tager højde for den faktiske adfærd, dvs. en enhedspris der holder et budgetområdes samlede udgifter eller dele heraf op mod det faktiske antal brugere eller de faktiske antal leverede ydelser.

 

Som illustration er det i den nye budgetmodel uklart hvorvidt eksempelvis bibliotekernes budget skal holdes op mod indbyggertallet (potentielle brugere), det faktiske antal brugere (borgere med lå nerkort), eller skal afspejle omfanget af aktiviteten i form af antal besøgende og antal udlån.

 

I vedlagte notat (bilag 3) gennemgås de enkelte områder inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budget, hvor de nævnte problemstillinger i forhold til at definere ydelsen, ydelsens karakter af kollektivt gode, kapacitetsbegrænsninger mv., beskrives.

 

 

Omkostninger forbundet med omstillingen til ny budgetmodel

Økonomiforvaltningen har særskilt bedt om at omkostningerne forbundet med omstillingen til en ny budgetmodel vurderes. Kultur- og Fritidsforvaltningen anser især arbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af ydelseskataloget samt de øgede informationskrav i forbindelse med budgetopfølgningen som ressourcekrævende.

 

Det er pt. ikke muligt mere præcist at kvantificere omfanget af ressourceforbruget forbundet med udarbejdelsen af ydelseskataloget samt for den ændrede budgetopfølgning. Det skyldes at det nærmere detaljeringsniveau for ydelseskataloget og budgetopfølgningen ikke er beskrevet. En foreløbig vurdering viser dog at tidsforbruget forbundet med at udarbejde et ydelseskatalog beløber sig til 1-2 årsværk.

 

 

MILJØVURDERING

-

 

ØKONOMI

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

1.      Økonomiudvalgets indstilling om ny budgetmodel.

2.      Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til høringssvar om ny budgetmodel

3.      Notat om efterspørgselsstyret kontra rammestyret budgettering

 

 

Carsten Haurum

/ Olga Brüniche-Olsen