Ansøgning om tilskud til Midsummer Viking Challenge 2019
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om 25.000 kr. til Midsummer Viking Challenge 2019, da der ikke er afsat midler til formålet i budgettet.
Problemstilling
Der henvises til ansøgningen (bilag 1).
Løsning
Midsummer Viking Challenge er et 24-timers stand up paddle-løb for hold, hvor deltagerne på skift skal padle rundt om Amager Strandpark. Holdene donerer et beløb til miljøorganisationen Plastic Change pr. omgang. Ifølge ansøger har eventen indbygget et kraftigt fokus på affaldshåndtering samt nedbringelse af plastikforurening og madspild.
Målgruppen er danske og internationale eliteudøvere og motionister, der kan padle fem kilometer. Det er, ifølge ansøger, den eneste SUP-event i år i hovedstaden.
Der søges med denne ansøgning om støtte til eventen i 2019. Arrangøren har desuden ansøgt om tilskud på 200.000 kr. fra Festivalpuljen til eventen i 2020.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen, i dialog med ansøger, udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Thomas Bach
Beslutning
Der blev begæret afstemning om at bevilge 25.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på 3.35.64.1.
Et flertal (Franciska Rosenkilde, Rune Dybvad, Simon Strange, Jonas Bjørn Jensen, Christopher Røhl Andersen, Kim Hjerrild, Jens Kjær Christensen, Karina Rohrberg Jessen og Rikke Lauritzen) stemte for forslaget.
Et mindretal (Karina Bergmann) stemte imod.
Maria Frej undlod at stemme.
Forslaget blev således godkendt.