Mødedato: 19.06.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Biblioteksplan 2019-2023

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, om udkast til biblioteksplan 2019-2023 skal sendes i høring.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at udkastet til biblioteksplanen, jf. bilag 1, sendes i høring hos borgere og øvrige interessenter.    

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 2. maj 2019:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen og anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at arbejde videre med sagen på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser. Sagen forelægges udvalget på ny den 16. maj 2019. 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. maj 2019:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen og anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at arbejde videre med sagen på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser. Sagen forelægges herefter udvalget på ny. 

En indstilling om et budgetnotat vedrørende afkobling af bibliotekernes materialekonto fra gebyrindtægterne forelægges Kultur- og Fritidsudvalget før sommerferien.

Problemstilling

Københavns Bibliotekers nuværende strategi udløber med udgangen af 2019. Derfor igangsatte Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) på udvalgsmødet den 11. juni 2018 udarbejdelsen af en ny biblioteksplan.

KFU blev præsenteret for skitsen til en ny biblioteksplan på budgetseminaret den 26.-27. februar 2019, og udvalget godkendte på udvalgsmødet den 27. februar 2019 skitsen, herunder de fire fokusområder ”Det fysiske bibliotek”, ”Det digitale bibliotek”, ”Litteratur og læsning” og ”Børn og unge”. Status på de fire fokusområder er nærmere beskrevet i nøgletalsrapporten. Se separat indstilling herom.

KFU forelægges nu et udkast til biblioteksplanen, som ønskes sendt i høring med henblik på eventuelle bemærkninger fra borgere og øvrige interessenter, jf. bilag 1.

Løsning

Kultur- og Fritidsudvalget havde i forbindelse med gennemgangen af skitsen visse opmærksomhedspunkter, som forvaltningen har adresseret i vedlagte udkast:

  • Der vil ikke nødvendigvis være en reduceret økonomisk ramme
    (Adresseret i afsnittet ”Ressourcer” side 13)

  • De nedslidte faciliteter anses for at være en udfordring
    (Adresseret i afsnittet ”Det fysiske bibliotek” side 2 og 5 samt ”Børn og unge” side 10)

  • Der ønskes større inddragelse af borgerne i lokalområdet
    (Adresseret i afsnittet ”Det fysiske bibliotek” side 4, 5 og 6)

  • Der ønskes mere liv på biblioteket
    (Adresseret i afsnittet ”Det fysiske bibliotek” side 4, 5 og 6)

  • Der ønskes fokus på ikke-brugere (Kræver måske andre tilgange og nye aktiviteter)
    (Adresseret i afsnittet ”Det digitale bibliotek” side 7 samt ”Børn og unge” side 10 og 11)

  • Der bør være fokus på nye roller og kompetenceprofiler
    (Adresseret i afsnittet ”Nye kompetenceprofiler” side 13)

  • Der bør arbejdes med profilbiblioteker og samarbejde med skoler
    (Adresseret i afsnittet ”Det fysiske bibliotek” side 4 og 5 samt ”Børn og unge” side 10, 11 og 12)

  • Antallet af indsatser kan med fordel reduceres
    (Antallet af indsatser er reduceret fra 20 til 13)

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt KFU godkender indstillingen, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen sende udkastet til biblioteksplanen i høring snarest muligt. Høringen forventes afholdt primo/medio maj til primo/medio juni, idet høringsperioden fastsættes til en måned.

Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer at kunne forelægge den endelige biblioteksplan for Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 19. juni 2019 med henblik på endelig godkendelse. 

Den inddragende proces af medarbejdere og borgere har skabt en forventning om, at planen godkendes inden sommerferien.

Organiseringen af indsatserne vil fremgå af en handlingsplan, som udarbejdes i efteråret 2019 med henblik på ikrafttrædelse i 2020. I handlingsplanen opstilles konkrete succesmål for indsatserne.

Der henvises til bilag 2 for en oversigt over det foreslåede forløb frem mod sommerferien.

 

Mette Touborg

                    /Jakob Heide Petersen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top