Høring: Mere byggeri for pengene og smartere brug af m2 (Opfølgning på Budget 2019)

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til høringssvar til den af Økonomiudvalget fremsendte indstilling "Mere byggeri for pengene og smartere brug af m2".

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som høringssvar til Økonomiudvalget vedrørende indstillingen "Mere byggeri for pengene og smartere brug af m2".

Problemstilling

Med Budget 2019 blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne skulle afdække måder, hvorpå kommunen kan bruge eksisterende og kommende m2 optimalt og bygge billigere.

Økonomiudvalget besluttede den 14. maj 2019 at sende indstillingen i høring i fagudvalgene frem til den 21. juni 2019, med henblik på at fagudvalgene udpeger de relevante spor, der kan arbejdes videre med for at sikre mere byggeri for pengene, bedre kapacitetsudnyttelse og smartere brug af m2. (bilag 1 og 2).

Løsning

Københavns Kommune vokser med ca. 10.000 nye indbyggere om året. Det udfordrer kommunen i forhold til finansiering af nye faciliteter og anlægsmåltal til samme.

Kultur- og Fritidsforvaltningen anerkender fuldt og helt, at der er brug for at se på mulighederne for at udnytte kvadratmeterne bedst muligt samt at sætte relevant fokus på brug af faciliteter på tværs af forvaltningerne.

Det er også baggrunden for, at der er gennemført samarbejdsprojekter som placeringen af 10. klassecenteret i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, afgivet dele af lejemålet ved Grøndal Multicenter til skæve boliger til udsatte hjemløse under Socialforvaltningen, og at der gennem flere år har været arbejdet med mulighederne for at samtænke biblioteks- og læringscentre på folkeskolerne.

For så vidt angår det materiale, der er sendt i høring fra Økonomiudvalget, er der allerede gennemført en forvaltningshøring i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Forvaltningens bemærkninger til det foreløbige materiale er kun indarbejdet i begrænset omfang. Det betyder også, at de udfordringer og særlige hensyn, der bør tages med i betragtning i arbejdet med bedre arealudnyttelse, ikke fremstår tydeligt i det materiale, der er sendt i høring.

Centralt står i denne sammenhæng, at mere byggeri for pengene og høj kvadratmeterudnyttelse er andet og mere end simpel matematik. Udvalgte problemstillinger er kommenteret nedenfor. Dette suppleres af et bilag, hvor de elementer i Økonomiudvalgets indstilling, der er særligt relevante for Kultur- og Fritidsforvaltningen, er gennemgået (bilag 3).

Bedre adgang til og brug af faciliteter på skolerne - både de eksisterende og skoler på vej

Skolerne rummer med deres idrætsfaciliteter og faglokaler gode muligheder for primært et lokalt forankret kultur- og fritidsliv. Byens skoler danner allerede i dag ramme om idrætsaktiviteter og bl.a. en voksende interesse for værkstedsfaciliteter som f.eks. keramik, syning og træarbejde. Blandt de nye initiativer, der på sigt kan få til huse på skolerne, er en voksende interesse for folkekøkkener. 

Skolerne har mange kvaliteter i forhold til at danne ramme om et aktivt kultur- og fritidsliv. De er f.eks. allerede kendt af de lokale børn, de er placeret centralt i byrummet, og der er taget højde for sikre adgangsveje.

Brug af eksisterende skoler til kultur- og fritidslivet

Kultur- og Fritidsforvaltningen har sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen kortlagt adgangen til de kommunale skoler. Her er der konstateret udfordringer i forhold til adgangen på omkring halvdelen af skolerne. Kultur- og Fritidsforvaltningen ser derfor gerne, at der arbejdes videre hermed. Der er potentiale i en højere og mere systematisk brug af skolens kvadratmeter udenfor almindelig skoletid.  

Samarbejde omkring fælles anvendelse af kommende skolebyggerier

Der er potentiale i et fortsat samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om anlæg af fælles folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre på skolerne, nye faglokaler, der indrettes med henblik på både elever og foreningsliv, anvendelse af madskoler til folkekøkkener m.m.

Mulighederne for fælles brug er langt større, hvis der, som det allerede sker i dag, ses på lokalerne i en sammenhæng allerede fra det indledende arbejde med nye skoler. Skal man for alvor i mål med denne udfordring, skal der afsættes særlige midler til mere fleksibel anvendelse af gymnastiksale, som det er tilfældet på Arenakvarterets Skole og Nørre Fælled Skole. Det skal bemærkes, at skal denne dagsorden udfoldes for alvor, vil det være nødvendigt at afsætte yderligere midler hertil, både til anlæg og drift.

Kultur- og Fritidsforvaltningen ankerkender, at en satsning på fælles brug af lokaler på skolerne vil reducere behovet for opførelse af selvstændige kulturfaciliteter og biblioteker - jf. indstillingen om funktionsprogram for Kultur- og Læringscentre (Kultur- og Fritidsudvalget den 13. marts 2019).

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal dog gøre opmærksom på, at der fortsat vil være efterspørgsel efter faciliteter, der vanskeligt lader sig løse indenfor rammerne af skolebyggeri. Det kunne f.eks. være støttepunkter til vandaktiviteter, skate, beach volley og klatring. Det samme gælder en efterspørgsel efter faciliteter til keramik, som vanskeligt kan løses indenfor rammerne af folkeskolen.

Med det som afsæt bakker Kultur- og Fritidsforvaltningen op om, at der arbejdes videre med at åbne allerede eksisterende skoler for det lokale kultur- og fritidsliv, samt at der arbejdes videre med at samtænke skole og fritidsliv allerede i den indledende fase, når der bygges nye skoler.

Brug af ledige banetider udenfor 'primetime'/tidsrummet kl. 16-20

Økonomiforvaltningen peger på, at man kan spare at etablere en ny svømmehal eller idrætshal, hver gang det lykkes at flytte 16 timer pr. uge fra primetime til enten tidligere eller senere på dagen. Det fremgår af indstillingen, at "Foreningerne ønsker typisk at bruge svømmehaller, idrætshaller og boldbaner mandag til torsdag kl. 16 til 20" (dvs. 16 t./uge).

Når man ser på mulighederne for at reducere nybyggeri ved at flytte aktiviteter ud fra primetime, skal man som minimum forholde sig til:

• Politiske ambitioner om at få flere børn og unge aktive i foreningslivet - I primetime har børn og unge fortrinsret til kultur- og idrætsfaciliteterne. Allerede i dag er der flere steder, hvor efterspørgslen efter faciliteter i dette tidsrum er så høj, at foreninger med børn og unge får afslag i dette tidsrum. At flytte denne gruppe til tider før kl. 16 og efter kl. 20 er vanskeligt, da aktiviteterne først kan gå i gang efter skoletid og træning efter kl. 20 vil være for sent for de fleste børn.
• En flytning af tid fordrer, at der er ledig kapacitet udenfor primetime - På enkelte faciliteter er efterspørgslen så stor, at det selv udenfor primetime kan være vanskeligt at finde ledig kapacitet. Det gælder f.eks. i de kommunale svømmehaller
• Afstand til faciliteterne har betydning for, hvor mange, der deltager i foreningslivet - Undersøgelser peger på, at afstanden til faciliteterne har afgørende betydning for, hvor aktive børn og unge er i foreningslivet. Det kan i sig selv tale for, at en ambition om en geografisk spredning indgår i arbejdet med håndteringen af en stigende efterspørgsel efter faciliteter i takt med, at der kommer flere københavnere.

Tilsammen betyder ovenstående, at Kultur- og Fritidsforvaltningen gerne går i dialog om bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter, men dette skal ske med respekt for dels vedtagne politikker, dels for den praktiske virkelighed på byens faciliteter, herunder at flere faciliteter i dag er tæt på fuldt booket i hele åbningstiden.

Alternativer i forhold til at bygge nyt

Økonomiudvalget besluttede med indstillingen, at alle budgetnotater om anlægsønsker til kommende budgetforhandlinger og overførselssager skal indeholde et alternativt scenarie i forhold til at bygge nyt.

For en stor del af Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til nye byggeprojekter er der ikke reelle alternativer. Det betyder også, at alternativer til at bygge nyt alene vil blive nævnt der, hvor noget sådant er relevant.

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønskede en tilføjelse til høringssvaret med nogle konkrete eksempler på, hvor og hvordan Kultur- og Fritidsforvaltningen kan bruge lokaliteter i f.eks. skoler og plejehjem. Forvaltningen sender et tilrettet høringssvar til udvalget.