Mødedato: 19.06.2003, kl. 16:00

Copenhagen Summer Festival 2003

Copenhagen Summer Festival 2003

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 19. juni 2003

 

 

9.      Copenhagen Summer Festival 2003

(KFU 178/2003)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et tilskud på 100.000 kr. til Copenhagen Summer Festival 2003

at der anvises dækning på konto 3.63.1 Musikarrangementer (restmidler).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. juni 2003

Indstillingen blev tiltrådt.

Mona Heiberg deltog ikke i behandlingen af punktet på grund af inhabilitet.

 

 

RESUME

Copenhagen Summer Festival har ansøgt om et tilskud på 100.000 kr. til Copenhagen Summer Festival 2003. Copenhagen Summer Festival afholder en væsentlig del af sommerens klassiske koncerter i København. Festivalen præsenterer kammermusik med både danske topnavne og helt nye kammermusikere og må betegnes som uhyre populær. Der vil være 14 koncerter med både udenlandske og danske navne. Det indstilles at bevilge 100.000 kr. til festivalen. 

 


 


Til top