Ung Dansescene - Klasser i bevægelse 2003
Ung Dansescene - Klasser i bevægelse 2003
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 19. juni 2003
5. Ung Dansescene - Klasser i bevægelse 2003
(KFU 194/2003)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag til Ung Dansescene på ansøgning om støtte til projektet Klasser i bevægelse.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutnin g i mødet den 19. juni 2003
Udvalget tiltrådte et forslag fra Martin Geertsen om, at der ydes støtte på i alt 34.000 kr. Kassemæssig dækning anvises på restbeløbet (34 t.kr.) på Kunst&Kulturs 2003-budget (udisponerede driftstilskud). Udvalget besluttede samtidig, at borgmesteren retter henvendelse til borgmestrene Per Bregengaard, Inger Marie Bruun-Vierø og Bo Asmus Kjeldgaard med henblik på at drøfte finansiering af projektet i øvrigt og for at sikre fælles projekters koordinering på såvel forvaltningsmæssigt som politisk niveau.
RESUME
Ung Dansescene søger
om støtte til projekt Klasser i bevægelse 2003.
Ung Dansescene vil
med projektet Klasser i bevægelse gennem et helt skoleår sætte fokus på den
kropslige og sundhedsmæssige dimension i undervisningen i tre skoleklasser. I
projektet skal klasserne have 2 ugentlige lektioner i dans og inddrage den
kropslige dimension tværfagligt i andre fag samt undervises i kostens betydning
for den generelle sundhed m.v. De samlede udgifter er på 303.200 kr., og Ung
Dansescene har ansøgt Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om støtte.