B-sag: 1. sag om bevillingsmæssige ændringer 2020 og godkendelse af eksterne tilskud
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der foretages bevillingsmæssige ændringer med en nettoeffekt på -0,8 mio. kr. på service på Kultur- og Fritidsudvalgets bevillinger i 2020, jf. bilag 1.
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender modtagelse af de eksterne tilskud, jf. bilag 2.
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at der er gennemført administrative omplaceringer, jf. bilag 3.
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at de tekniske bevillingsmæssige ændringer på Kultur- og Fritidsudvalgets område mellem bevillingsområder og udvalg samt korrektioner af indtægts- og udgiftsbudget vedrørende eksternt finansierede projekter indgår i den samlede sag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om bevillingsmæssige ændringer.
Problemstilling
Når der sker ændringer i udvalgenes bevillinger, som følge af at der overføres budget mellem fagudvalg eller inden for udvalgenes egne bevillinger, skal det godkendes af fagudvalg, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Løsning
For at reducere antallet af politiske sager om bevillingsmæssige ændringer samles alle administrative og tekniske bevillingsændringer, som udelukkende er af teknisk karakter, i sager om bevillingsmæssige ændringer. Bevillingsmæssige ændringer med reelt politisk indhold eller af mere principiel karakter mv. skal forelægges udvalgene og Borgerrepræsentationen i særskilte sager.
De enkelte fagudvalg skal fire gange årligt behandle sager om bevillingsmæssige ændringer inden for deres områder. Herefter samles fagudvalgenes bidrag af Økonomiforvaltningen og forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Dette er årets første sag om bevillingsmæssige ændringer i 2020.
Der sondres mellem forskellige typer af bevillingsmæssige ændringer:
- bevillingsmæssige omplaceringer mellem fagudvalg og omplaceringer inden for udvalgene (bilag 1)
- eksterne tilskudsbevillinger (bilag 2)
- administrative omplaceringer inden for fagudvalgene (bilag 3).
Bevillingsmæssige ændringer mellem eller inden for fagudvalg
Bevillingsmæssige ændringer mellem fagudvalg sker, hvis der overføres budgetmidler fra et fagudvalg til et andet, f.eks. overførsel af anlægsmidler til Byggeri København fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med igangsættelse af anlægsprojekter.
Bevillingsmæssige omplaceringer inden for fagudvalg kan f.eks. være, hvis der skal bevilliges yderligere indtægtsbevilling til en aktivitet i en enhed.
Der foretages bevillingsmæssige ændringer i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2020 som anført i bilag 1.
Eksterne tilskud
Kultur- og Fritidsudvalget forelægges en oversigt over eksterne tilskud til godkendelse, jf. bilag 2. Eksterne tilskud, der kan have særskilt politisk interesse, vil blive fremlagt i selvstændige indstillinger.
Administrative omplaceringer
Administrative omplaceringer inden for udvalg kan f.eks. være flytning af budget mellem enkelte konti eller enheder inden for samme forvaltning og på samme bevilling.
Cirkulæret for budgetopfølgning 2020 foreskriver, at administrative omplaceringer inden for udvalgets bevillinger forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til orientering, jf. bilag 3.
Økonomi
Effekten af de bevillingsmæssige ændringer på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2020 fremgår af tabel 1. Eksterne tilskud er inkluderet og fremgår også selvstændigt af tabel 2.
Tabel 1: Effekten af bevillingsmæssige ændringer på Service i 2020 (i mio. kr.)
Type ændring |
|
Service |
Ikke varige ændringer |
Udgifter |
9,1 |
Indtægter |
-10,0 |
|
Netto |
-1,0 |
|
Varige ændringer |
Udgifter |
0,2 |
Indtægter |
0,0 |
|
Netto |
0,2 |
|
I alt |
|
-0,8 |
Der er sket følgende bevægelser:
Service:
Bevægelserne på servicerammen udgøres, udover eksterne projekter, af følgende:
Økonomiudvalget har den 21. april 2020 besluttet at fremrykke en del af anlægsbevillingen vedrørende renovering af DGI Byen til 2020. For at sikre eksekveringen af dette, er det nødvendigt samtidig at fremrykke driftsmidler til henholdsvis 2020 og 2021. Der flyttes derfor henholdsvis 6,4 mio. kr. til 2020 og 6,8 mio. kr. til 2021. Det samlede beløb (13,2 mio. kr.) hentes i årene 2022-26.
Overførsel af midler til Koncern IT (KIT) (6,1 mio. kr. i 2020 og 7,9 mio. kr. i 2021) i forbindelse med projektet "Fremtidens Web" til brug for udviklingen af Københavns Kommunes nye webplatform sammen med en række eksterne parter.
Omlægningen af Multisites, så de kommer under fællesordningerne. Kultur- og Fritidsforvaltningen afleverer bevilling på 286 t. kr. varigt til Økonomiforvaltningen, men opkræves ikke længere direkte. Korrektionen har ingen konsekvens, da det samlet set går i nul, fordi opkrævningen samtidig ophører.
Budget til basisleje fra Københavns Ejendomme & Indkøb til 3 anlæg - Prags Boulevard 50A, Hillerødgade 53 samt Enghavevej 50A+B (415 t. kr. samlet i varig bevilling).
Eksterne tilskud
Der modtages eksterne tilskud på i alt 12,2 mio. kr. frem til 2023. Fondsmomsen udgør 2,0 mio. kr. heraf.
Københavns Kommune skal betale fondsmoms på 17,5 pct. i forbindelse med modtagelse af tilskud fra private fonde. Det udvalg, der modtager tilskud fra en fond, har samtidig ansvaret for, at der overføres 17,5 pct. af beløbet til Økonomiudvalget, der ved årets slutning betaler fondsmoms.
Tabel 2: Eksterne tilskud (i 1.000 kr. og i løbende p/l)
Tilskudsgiver |
Tilskud i alt |
Fondsmoms |
3F |
5 |
|
A.P. Møller Fonden |
900 |
-158 |
Augustinus Fonden |
1.200 |
-227 |
Dansk Musikforbund |
5 |
|
Edvard Pedersens Biblioteksfond |
50 |
-9 |
Knud Højgaards Fond |
150 |
-35 |
Konsul Georg Jorck og Hustrus Fond |
50 |
-9 |
Københavns Lysfestival |
50 |
-9 |
Liv i Sundby |
7 |
-1 |
Musikforeningen Femøren |
30 |
-5 |
Nordea Fonden |
2.930 |
-514 |
Nord-vest Fonden |
19 |
-4 |
Novo Nordisk Fonden |
5.500 |
-964 |
Slots- og Kulturstyrelsen |
500 |
|
Statens Kunstfond |
278 |
|
Tuborgfondet |
400 |
-20 |
William Demant Fonden |
75 |
-13 |
I alt |
12.249 |
-2.018 |
De største eksterne tilskud udgøres af:
Novo Nordisk Fonden, som frem til 2023 giver et samlet tilskud på 5,5 mio. kr. til undervisning i det arkæologiske værksted under Københavns Museum.
Herudover giver Nordea Fonden tilskud for samlet 2,9 mio. kr. til tre forskellige projekter, dels projektet "Leg dig ind i bøgernes verden" på Hovedbiblioteket (1,3 mio. kr.), Gårdprojektet på Dansekapellet (1,5 mio. kr.) og endelig et mindre tilskud til et projekt vedrørende de danske digtere på Københavns Museum.
Endelig giver Augustinus Fonden 1,3 mio. kr. til henholdsvis projektet "Ansigt til ansigt" på Thorvaldsens Museum (1 mio. kr.) og 300 t. kr. til Suburban Dance Festival i Dansekapellet.
Videre proces
De bevillingsmæssige ændringer på Kultur- og Fritidsudvalgets område sendes til Økonomiforvaltningen med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.
Økonomiforvaltningen vil efterfølgende fremlægge en samlet sag, hvor alle udvalgenes bevillingsmæssige ændringer fremgår. Denne sag behandles af Økonomiudvalget den 26. maj 2020 og af Borgerrepræsentationen den 4. juni 2020. Når ændringerne er godkendt af Borgerrepræsentationen, indarbejdes de i Kultur- og Fritidsudvalgets korrigerede budget.
Mette Touborg
/Annegrete VallgårdaBeslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2020:
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen i forbindelse med dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).