Mødedato: 19.05.2016, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Medlemsforslag om spillested i Multisalen i Nørrebrohallen

Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling

Andreas Pourkamali har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. maj 2016:

Det indstilles,

  1. at Kultur- og Fritidsforvaltningen undersøger muligheden for at lave spillested i Multisalen i Nørrebrohallen.

Motivering

Der er en kæmpe interesse for musikarrangementer blandt københavnerne og i særdeleshed blandt beboerne på Nørrebro. Desværre findes der ikke ordentlige faciliteter til at afvikle dem. Multisalen i Nørrebrohallen kunne være en mulig løsning. Multisalen er samtidig en væsentligt indtægtskilde for Nørrebrohallen, da salen ofte udlejes til fx loppemarkeder og andre private arrangementer. Indtægterne fra multisalen spiller en vigtig rolle for finansieringen af det nye bibliotek i Nørrebrohallen, og derfor ønsker jeg, at forvaltningen undersøger muligheden for at lave et spillested, som tager højde for den nuværende business case for biblioteket.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2016:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede følgende:

Kultur- og Fritidsudvalget tager i dag ikke stilling til om Nørrebrohallen skal være et spillested. På baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser vender Kultur- og Fritidsforvaltningen tilbage til udvalget med en belysning af mulighederne for at øge det kulturelle aktivitetsniveau i Multisalen.

Til top