Mødedato: 19.05.2005, kl. 16:00

Kulturfonden - ansøgninger

Kulturfonden - ansøgninger

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 19. maj 2005

 

Afbud: ingen

 

Hanne Nielsen var indtrådt i Kultur- og Fritidsudvalget under Finn Rudaizkys sygdom.

 

Helle Sjelle mødte kl. 17.00 under behandlingen af dagsordenens punkt. 9.

Manu Sareen forlod mødet kl. 18.50 under behandlingen af dagsordenens punkt 19.

Karin Storgaard og Hanne Nielsen forlod mødet kl. 19.30 under behandlingen af dagsordenens punkt 20.

 

 

 

 

2.      Kulturfonden - ansøgninger

(KFU 196/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler

Scenekunst

1.       afslag til epi/teaterforeningen VISION vedrørende forestillingen "Night Vision"

2.       underskudsgaranti på 12 x 2.000 kr. til Teatret OPHELIAs til 12 opførelser af forestillingen "Den danske tragedie" på Plan B

3.       underskudsgaranti på 20 x 1.000 kr. til Mucca Divina til 12 opførelser af forestillingen "Kærlighedens Landkort" på Teatret ved Sorte Hest

4.       underskudsgaranti på 6 x 2.000 kr. til Akademiet for Utæmmet Kreativitet til 6 opførelser af nycirkusforestillingen "Collateral Damage" 3 gange under festivalen "Festivitas" og 3 gange i Ungdomshuset

5.       underskudsgaranti på 12 x 2.000 kr. til Den Anden Opera til 12 opfø relser af dogmeoperaen "Absence – Face to Face" på Den Anden Opera

6.       underskudsgaranti på 8 x 1.000 kr. til Teater Balder til 8 opførelser af forestillingen "Hela natten bort" på Bådteatret under forudsætning af min. 12 betalende tilskuere pr. opførelse

7.       afslag til Kanonhallen vedrørende "Junge Hunde 2005"

Tonekunst

8.       underskudsgaranti på 6 x 3.000 kr. til Ensemble Nordlys v/ Frederik Waage til 6 koncerter i en "koncertrække på Nationalmuseet" under forudsætning af min. 30 betalende tilhørere pr. koncert

9.       underskudsgaranti på 1.400 kr. til Anna Ullmann Møllegaard til dobbeltkoncerten med "Lovejoy & Pinkie" i Folkets Hus under forudsætning af min. 30 betalende tilhørere

 

 

Lødige arrangementer i udlandet

10.     underskudsgaranti på 25.000 kr. til Sankt Annæ Pigekor til "Pigekorets Italiensturné"

Andre kulturelle arrangementer

11.     underskudsgaranti på 10.000 kr. til Henrik Voigt til afholdelse af "Copenhagen ShortFilm 2005" i H.C. Ørstedsparken

12.     underskudsgaranti på 15.000 kr. til Venskabsforeningen Danmark Vestafrika til honorarer til optrædende kunstnere under kulturarrangementet "Couleur Café"

13.     tilskud på 10.000 kr. til køb af ca. 30 eksemplarer af "bog om hemmelige steder i København"

14.     underskudsgaranti på 5.000 kr. til Jens Bang-Rasmussen til en "Guldalderkoncert med klassisk ballet" på Statens Museum for Kunst

15.     underskudsgaranti på 7 x 2.000 kr. til Beretter Akademiet / Svend-Erik Engh til 7 fortællerarrangementer med titlen "Historien under Bøgen" i Rosenborg Slotshave

16.     afslag til Olavi Linna vedrørende en "portrætfilm om Peter Langdal"

17.     underskudsgaranti på 3.000 kr. til Michael Lee Burgess til et oplæsningsarrangement med titlen "The Wordshop" i KafCaféen

at der anvises dækning for det samlede tilskud på 189.400 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Kulturfonden).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2005

Der blev begæret afstemning om forvaltningens indstilling vedrørende ansøgning nr. 13 (tilskud på 10.000 kr. til Bog om hemmelige steder i København).

Et mindretal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey og Martin Geertsen) stemte for forvaltningens indstilling.

Et flertal (Klaus Hansen, Leslie Arentoft, Karin Storgaard, Manu Sareen og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Taner Yilmaz og Hanne Nielsen undlod at stemme.

Forvaltningens indstilling blev dermed forkastet – der meddeles afslag.

 

Forvaltningens indstillinger i forhold til de øvrige ansøgninger blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Der er indkommet 17 ansøgninger, fordelt således: 7 ansøgninger om støtte til scenekunst, 2 om støtte til tonekunst, 1 om støtte til lødige arrangementer i udlandet og 7 om støtte til andre kulturelle arrangementer.

14 ansøgninger indstilles til støtte og 3 til afslag.

Der indstilles uddelt 189.400 kr.

  ;


 

Til top