Mødedato: 19.05.2005, kl. 16:00

Billedkunstudvalget, beretning for 2004 og ændring af kommissorium

Billedkunstudvalget, beretning for 2004 og ændring af kommissorium

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 19. maj 2005

 

Afbud: ingen

 

Hanne Nielsen var indtrådt i Kultur- og Fritidsudvalget under Finn Rudaizkys sygdom.

 

Helle Sjelle mødte kl. 17.00 under behandlingen af dagsordenens punkt. 9.

Manu Sareen forlod mødet kl. 18.50 under behandlingen af dagsordenens punkt 19.

Karin Storgaard og Hanne Nielsen forlod mødet kl. 19.30 under behandlingen af dagsordenens punkt 20.

 

 

 

 

Sager til beslutning

 

8.      Billedkunstudvalget, beretning for 2004 og ændring af kommissorium

(KFU 193/2005)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler

at Borgerrepræsentationen godkender beretning for Københavns Billedkunstudvalgs virksomhed i 2004

at Borgerrepræsentationen godkender det ændrede kommissorium for Københavns Billedkunstudvalg.

 

 

RESUME

I henhold til kommissorium for Københavns Billedkunstudvalg aflægges der årligt beretning til Borgerrepræsentationen om udvalgets virke. 

Beretningen for 2004 er godkendt på mødet i Københavns Billedkunstudvalg d. 8. april 2005.

Efter nedlæggelsen af Foreningen af Danske Kunstmuseer, der står for indstilling af et medlem til Københavns Billedkunstudvalg, er det nødvendigt at ændre kommissoriet, så indstilling fremover foretages af Organisationen Danske Museer.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede den 7. februar 2002 at nedsætte Københavns Billedkunstudvalg og den 2. maj 2002 godkendtes kommissorium og forretningsorden for udvalget.

 

Beretning

I henhold til pkt. 1.4 i kommissorium for Københavns Billedkunstudvalg aflægges der årsberetning til Borgerrepræsentationen om udvalgets virke inden d. 1. juni i det efterfølgende år.

Beretningen for 2004 (bilag 1) er godkendt på mødet i Københavns Billedkunstudvalg d. 8. april 2005.

 

Kommissorium

Kommissoriet fastsætter blandt andet, at Borgerrepræsentationen udpeger 7 medlemmer, herunder 4 kunstkyndige medlemmer indstillet af 4 navngivne foreninger (pkt. 4 i kommissorium).  

Foreningen af Danske Kunstmuseer, der hidtil har indstillet et medlem til Københavns Billedkunstudvalg, er nedlagt. Kunstmuseerne er nu en del af Organisationen Danske Museer. På den baggrund er udarbejdet et udkast (bilag 2) til ændret kommissorium, hvorefter Organisationen Danske Museer fremover indstiller et medlem til Billedkunstudvalget.

Ud over denne ændring er der ikke ændringer i forhold til det nuværende kommissorium.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

ØKONOMI

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser

 

BILAG

1.      Årsberetning for Københavns Billedkunstudvalg 2004

2.      Udkast til ændret kommissorium for Københavns Billedkunstudvalg

 

 

Carsten Haurum

/ Merete Evers

 


 


Til top