Mødedato: 19.05.2005, kl. 16:00

Medlemsforslag om små storbyteatre

Medlemsforslag om små storbyteatre

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 19. maj 2005

 

Afbud: ingen

 

Hanne Nielsen var indtrådt i Kultur- og Fritidsudvalget under Finn Rudaizkys sygdom.

 

Helle Sjelle mødte kl. 17.00 under behandlingen af dagsordenens punkt. 9.

Manu Sareen forlod mødet kl. 18.50 under behandlingen af dagsordenens punkt 19.

Karin Storgaard og Hanne Nielsen forlod mødet kl. 19.30 under behandlingen af dagsordenens punkt 20.

 

 

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Medlemsforslag om små storbyteatre

(KFU 204/2005)

 

INDSTILLING

Martin Geertsen, Hellen Hedemann og Jens Kjær Christensen har anmodet om, at følgende sag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. maj 2005:

 

Martin Geertsen, Hellen Hedemann og Jens Kjær Christensen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget på sit møde den 19. maj 2005 beslutter, at samtlige ansøgere vedrørende små storbyteatre i medfør af styrelseslovens § 20, stk. 4, 2. pkt., inviteres til hver for sig at mødes med Kultur- og Fritidsudvalget i max. 15 min. med henblik på dels at teatrene kan uddybe deres ansøgninger, dels at udvalgets medlemmer eventuelt kan stille uddybende spørgsmål i forhold til ansøgningerne.

 

 

RESUME

Martin Geertsen, Hellen Hedemann og Jens Kjær Christensen har anmodet om, at følgende sag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. maj 2005:

Martin Geertsen, Hellen Hedemann og Jens Kjær Christensen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget på sit møde den 19. maj 2005 beslutter, at samtlige ansøgere vedrørende små storbyteatre i medfør af styrelseslovens § 20, stk. 4, 2. pkt., inviteres til hver for sig at mødes med Kultur- og Fritidsudvalget i max. 15 min. med henblik på dels at teatrene kan uddybe deres ansøgninger, dels at udvalgets medlemmer eventuelt kan stille uddybende spørgsmål i forhold til ansøgningerne.

 

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 31. marts 2005, at de teatre, der har fremsendt ansøgninger som små storbyteatre ikke vil få foretræde for udvalget efter de sædvanligt gældende foretræderegler, men at forvaltningen til gengæld skulle ar rangere et særligt dialogmøde, hvortil teatrene inviteres. Dette dialogmøde blev gennemført den 10. maj 2005, hvor desværre kun 3 af Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer deltog. På mødet udtrykte teatrene et ønske om at få foretræde for udvalget hver for sig, med henblik på at kunne uddybe de fremsendte ansøgninger.

 

Forslagsstillerne finder, at der bør gennemføres en sådan særlig runde med hvert enkelt teater, for på denne måde at belyse de enkelte ansøgninger bedst muligt inden Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe sin endelige beslutning i sagen.

 

Med henblik på at sikre, at runden ikke giver anledning til forskelsbehandling ansøgerne imellem, skal samtlige ansøgere inviteres. Runden skal tilrettelægges med den nødvendige respekt for, at der formelt set er tale om kontraktforhandlinger. Formålet med drøftelserne med ansøgerne er derfor alene at præcisere eller supplere indholdet af ansøgningerne eller Kultur- og Fritidsudvalgets krav mv.

 

Supplerende skal anføres, at det er en almindelig kommunalretlig grundsætning, at en sag skal være således oplyst, at der foreligger et forsvarligt beslutningsgrundlag. Dette betyder, at der ved behandlingen af en sag skal foreligge det oplysningsmateriale, der er nødvendigt, for at medlemmerne kan træffe deres beslutning på et forsvarligt grundlag. Kravet om det forsvarlige beslutningsgrundlag indebærer, at den i forbindelse med dagsordenen udsendte indstilling (og bilagsmateriale) samt det materiale, der er fremlagt på sagen, skal udgøre det nødvendige oplysningsmateriale. I overensstemmelse hermed kan de oplysninger, som måtte fremkomme under et foretræde, alene anses som et (ikke nødvendigt) supplement til de nødvendige oplysninger. Dette må også ses i sammenhæng med, at en foretrædeordning ikke er pligtmæssig. Disse grundsætninger betyder, at de teatre, der tager imod invitationen til et møde med Kultur- og Fritidsudvalget, ikke af denne grund vil være bedre stillet end de teatre, der henholder sig til den fremsendte ansøgning.

 

Forvaltningen bemyndiges til at forestå den praktiske tilrettelæggelse af runden. Det skal i denne forbindelse understreges, at der med 30 ansøgere vil være tale om et samlet tidsforbrug på skønsmæssigt 10 timer inkl. nødvendige pauser. Dette kan betyde, at runden må gennemføres over to dage.

 

Runden tilrettelægges som et formelt møde i Kultur- og Fritidsudvalget, således at der er mødepligt for udvalgets medlemmer.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Se resumé

 

BILAG

Ingen

 

Carsten Haurum

/Thomas Jakobsen

 


 

Til top