Mødedato: 19.04.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Initiativer, hvortil der ikke er fundet finansiering i forbindelse med aftalen om overførsler 2011-2012

Den 23. marts 2012 blev der indgået forlig om overførsler fra 2011 til 2012. Ikke alle Kultur- og Fritidsudvalgets (KFU’s) ønsker blev imødekommet, og KFU skal derfor forholde sig til eventuel anden finansiering af disse ønsker.

Indstilling og beslutning

 Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller over for Kultur- og Fritidsudvalget,

at der gives 0,4 mio. kr. (2012 p/l) på IM 0.32.31.1 til skatefaciliteter, 0,6 mio. kr. (2012 p/l) på IM 3.38.73.1 til etablering af SMS-adgang til foreninger på skoler og 0,7 mio. kr. (2012 p/l) på IM 0.32.31.1 til klargøring af havnebade fra Kultur- og Fritidsudvalgets ramme på IM 3.35.64.1

Problemstilling

Der mangler finansiering til tre initiativer fra 2011 under bevillingen Kultur- og Fritid. Ønsker om bevilling til aktiviteterne indgik i forhandlingerne om overførselssagen, men blev ikke imødekommet.  

De tre initiativer fremgår af nedenstående tabel 1:

Tabel 1: 3 initiativer, hvor der mangler bevilling i 2012

Initiativ

Beløb i mio. kr. (2012 p/l)

Skatefaciliteter - udvikling og implementering

0,38

Etablering af SMS-adgang til foreninger på skoler

0,60

Klargøring af havnebade

0,72

I alt

1,70


Skatefaciliteter

Den 8. december 2011 vedtog KFU, at Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) skulle invitere Teknik- og Miljøforvaltningen til at indgå i en arbejdsgruppe med henblik på at udvikle skatemulighederne i København. Hvis initiativer skal gennemføres, skal der findes finansiering på 0,4 mio. kr. i 2012 inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme.

 

Etablering af SMS-adgang til foreninger på skoler

Arbejdet med at etablere SMS-adgang til foreninger på skoler blev ikke implementeret i 2011 – bl.a. pga. forsinkelse hos softwareleverandøren. Hvis initiativet skal gennemføres, skal der findes finansiering på 0,6 mio. kr. på inden for Kultur- og Fritidsudvalget ramme.

 

Klargøring af havnebade
Klargøring, opstart og lukning af havnebadene ved Islands Brygge og Fisketorvet har hidtil været finansieret af en bevilling på i alt 10 mio. kr., der også omfattede brugerbestyrelsesmidler og indvendig vedligehold af idrætsanlæg. Denne bevilling udløb med udgangen af 2011, hvorfor der skal findes finansiering på 0,72 mio. kr. inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme, hvis de omtalte havnebade skal åbne til sommer.

Løsning

Der anvises finansiering fra KFU’s ramme på IM 3.35.64.1 til Skatefaciliteter, etablering af SMS-adgang og klargøring af havnebade.  

Økonomi

Det samlede finansieringsbehov for de tre omtalte aktiviteter er 1,7 mio. kr.

Videre proces

Såfremt der anvises finansiering, vil aktiviteterne blive implementeret i 2012

         Carsten Haurum

                                                                  /Per Nikolaj Schrøder

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2012:

Indstillingen blev godkendt.
Til top