Målsætninger i budget 2002 (KFU 123/2001). Udsat sag
Målsætninger i budget 2002 (KFU 123/2001). Udsat sag
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde torsdag den 19. april 2001
4. Målsætninger i budget 2002 (KFU 123/2001). Udsat sag
(KFU 131/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter vedlagte forslag til målsætninger for budget 2002
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 5. april 2001
Sagen blev på grund af manglende tid udsat til det ekstraordinære møde i Kultur- og Fritidsudvalget torsdag den 19. april 2001.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2001
Udvalget besluttede, at behandlingen af sagen sker i forbindelse med udvalgets behandling af budgetforslag 2002, torsdag den 26. april 2001.
RESUME
Københavns Kommunes overordnede styringskoncept er mål- og budgetstyring. Dette betyder, at det er hensigten, at kommunen ikke kun skal styre efter økonomiske mål, men også efter mål for kommunens aktiviteter og serviceydelser. Formålet er at skabe større effektivitet og gennemskuelighed i kommunens opgavevaretagelse.
I formkravene til budget 2002 fremgår, at hvert udvalg skal udforme 3-5 overordnede målsætninger/visioner, der skal være dækkende for udvalgsområdet og i overensstemmelse med Københavns Kommunes værdigrundlag.
Udvalget formulerer i alt 5-8 målsætninger med tilhørende resultatkrav for 2002.
På denne baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet forslag til målsætninger, der kan indgå i udvalgets budgetforslag 2002. Målsætninger dækker områderne idræt, biblioteker, kultur, folkeoplysning og ejendomsdrift.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter forslag til målsætninger, der kan indgå i budget 2002. Kultur- og Fritidsudvalget skal efterfølgende i forbindelse med behandlingen af udvalgets endelige budgetforslag på mødet den 26. april 2001 godkende, hvilke målsætninger, der skal indgå i budgetforslaget.