Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget sender udkast til Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 i høring.

Kultur- og Fritidspolitikken 2011-2015 udløber ved udgangen af 2015. Et forslag til ny politik for perioden 2016-2019 kan nu sendes i høring. Forslag til høringsparter fremgår af bilag 1.

København er tre gange kåret af et internationalt magasin, som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt disse er, at københavnerne er venlige og tolerante, byen har et aktivt kulturliv og der er balance mellem offentlig styring og frihed for den enkelte.

Københavns Kommune arbejder med disse kvaliteter under begrebet 'Storbykultur'. Ambitionen er en levende storby med kant. En by, der tør tænke nyt og prøve at gå nye veje samtidig med at den udfolder sit potentiale, men samtidig holder fast i sin egenart. Her spiller kultur- og fritidslivet en helt afgørende rolle, både for byens beboere, arbejdende, turister og expats.  

Kultur- og Fritidspolitikken for 2016-2019 spiller op mod disse visioner om København som en eksperimenterende, mangfoldig storby, der samtidig står ved sig selv og sit særkende. Mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen er politikken en forventningsafstemning om, hvilken vej kultur- og fritidsområdet i København skal udvikle sig.  

Kultur- og Fritidspolitikken indeholder 3 niveauer:

1. En vision, der er fælles for hele København og samles under begrebet 'Storbykultur'.
2. Principper, der er afsæt for initiativer og handlinger på kultur- og fritidsområdet.
3. Indsatsområder, der vil være særlig fokus på de kommende år.

Visionen
Storbykultur

Københavns Kommunes ambition er at være en attraktiv storby med livskvalitet og "kant". København satser på det nye og uprøvede, hvor der arbejdes på tværs og tænkes i bedst mulig anvendelse af ressourcer og plads. Borgerne er et aktiv, der er med til at udvikle byen og der skal være plads til græsrødderne, samtidig med at kommunen sætter klare og tydelige rammer.

Principper
Principperne er grundliggende værdier som Kultur- og Fritidsudvalget skal understøtte.

Princip : 1. Kulturens egenværdi

Kultur- og fritidslivet har en værdi i sig selv, der er båret af lyst og glæde ved at være en del af et aktivt københavnerliv. Kulturen har sidegevinster som f.eks. sundhed og livslang læring.

Princip: 2. Demokrati

Kultur- og fritidslivet er båret af demokrati. Københavnerne skal kunne komme til orde og være medbestemmende, have medindflydelse og være medskabende. Der skal være tilbud til alle og let adgang til at engagere sig i planlægningen og udførelsen af kultur- og fritidsaktiviteter. Det frivillige foreningsliv skal understøttes som arnested for fællesskab og ansvar og brugerinddragelse skal have en særlig plads i det københavnske kulturliv.

Princip: 3. Kvalitet

Kultur- og fritidslivet skal være båret af kvalitet. Når det gælder kultur går Københavns Kommune altid efter det bedste, med henblik på indimellem at nå det sublime. 
Kultur- og fritidslivet udfolder sig i arkitektonisk interessante rammer og internationalt udsyn og alt samarbejde stimulerer og udfordrer Københavns kultur- og fritidsliv, der herigennem skal levere nyt og overraskende.

Professionelle aktører inden for f.eks. musik, scenekunst, billedkunst, film, design og foto giver unikke kunst- og kulturoplevelser. Dette kan være en inspiration og bidrage til et samlet løft i kvaliteten af kulturarrangementer.

Princip: 4. Ytringsfrihed
 
København hylder ytringsfriheden og alle skal offentligt kunne give udtryk for deres meninger om kultur- og fritidslivet, uanset om meningerne afviger fra den herskende holdning. Her er højt til loftet og en åben debat ses som understøttende for demokratiske beslutninger. Ytringsfriheden skal ikke kun forstås som muligheden for at udtrykke sig i skrift og tale, men også som muligheden for at udtrykke sig kunstnerisk. Den kunstneriske ytringsfrihed giver kunsteriske aktører mulighed for at afprøve udtryksformer og indhold, som ikke er set eller hørt før.

Princip: 5. Decentralisering 

Kultur- og fritidslivet er lokalt forankret og opgaverne skal løses med udgangspunkt i en lokal virkelighed. Dette sker i overvejende grad på de mange decentrale institutioner i København, såsom biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse. Decentraliseringen giver borgere mulighed for selv at engagere sig i deres lokalområde og andre områder de finder interessante. Herved understøttes princippet om demokratisering ved at flytte beslutningskompetencen tættere på brugerne.

Indsatsområder
Indsatsområderne skal sætte retning for de kultur- og fritidspolitiske indsatser i de kommende 4 år.

Faciliteter
En forudsætning for et levende kultur- og fritidsliv er rammer til at udfolde sig i. Det forudsætter at der reserveres arealer til kultur- og fritidsaktiviteter i nye byområder, at byggeriet skal finansieres og at kommunens forvaltninger arbejder sammen for at skabe faciliteter, der favner bredest og lokalt kan løse facilitetsbehovet.

Det forudsætter derudover, at eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter renoveres, så københavnerne fortsat har lyst til at bruge dem. Faciliteterne skal være robuste i forhold til en mere intensiv brug med udvidet åbningstid og selvbetjent adgang. 

Når Københavns Kommune bygger nye skoler skal kultur- og fritidslivet tænkes ind i byggeriet, så det rummer både idræts-  kulturfunktioner.  

Kultur- og fritidsfaciliteter har en særlig evne til at engagere københavnerne i byrummet. Uanset om der er tale om udendørs- eller indendørsfaciliteter, vil borgernes brug af faciliteterne bidrage til at de opholder sig længere i byrummet.

Der skal være plads til et eksperimenterende kultur- og fritidsliv. Det gøres f.eks. gennem brug af midlertidige anvendelse af arealer og bygninger og kreative zoner til brug for kreative erhverv.

Styrk borgerne
Københavnerne skal være godt rustede til at bruge byen og alle steder hvor det giver mening, skal der være selvbetjente adgang. Borgerne skal kunne spille badminton og låne bøger, når de har tid og lyst. Bibliotekerne sætter fokus på hjælp til selvhjælp og borgerne mødes med tillid til, at de selv kan og vil. De frivillige foreninger skal bakkes op i deres arbejde, og det skal være nemt at være frivillig. 

Den digitalt lækre by
Den digitale teknologi skal sættes i spil til fordel for københavnerne og herved give let adgang til de københavnske tilbud. Det skal f.eks. være muligt at komme i kontakt med en bibliotekar, når vi har brug for det - evt. via et videolink.
Vi skal udvikle det digitale tilbud, så borgerne nemmere får overblik over hvor der er ledige haltider m.m. - evt. på smartphone.

Det digitale tilbud skal fortsat give adgang til kommunens egne tilbud, samtidig med at de fungerer som platform for andre aktører.

Det historiske København
København investerer millioner i en ny museumsakse. Københavnere og besøgende får hermed bedre mulighed for at forstå og dermed bruge erfaringer fra fortiden, til at arbejde videre og handle i nutiden. Historien kan danne baggrund for nye aktiviteter og giver vores by en særlig fortælling - både for københavnere og turister.

Det internationale
København er en del af et Europa i vækst og arbejder for at gøre byen attraktiv for dygtige og arbejdsomme borgere fra hele verden. Med International House har byen allerede åbnet for let adgang og hjælp til expats.
Det skal også være let at besøge København som turist og Copenhagen Region vil i fremtiden promovere hele hovedstadsregionen som et attraktivt midtpunkt i Nordeuropa. Dette suppleres af kultursamarbejdet i KulturMetropolØresund, som er med til at sikre, at initiativer i hele regionen er afstemte og gensidigt forstærker hinanden.

Vækstlaget
Kultur- og Fritidspolitikken har en særlig forpligtelse til at drage omsorg for de nye og spirende initiativer. Dette er både med til at sikre den kunstneriske ytringsfrihed og sikre, at fødekæden i kulturlivet holdes i gang. De kreative zoner kan bidrage til, at der er områder, hvor kunstneriske og kreative ildsjæle kan påbegynde projekter uden at have et stort budget.

Samarbejde om hele byen
Vi får den bedst mulige by på alle parametre, når de kommunale forvaltninger samarbejder. På facilitetsområdet kan skolernes idrætshaller anvendes til foreningsidræt i aftentimerne og skolerne kan lægge lokaler til kommunens biblioteker. Dette sker allerede på kommunens nuværende skoler og indtænkes i langt højere grad ved kommende byggeri af skoler.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Politikken opdateres med Kultur. og Fritidsudvalgets bemærkninger. Herefter sendes udkast til Kultur- og Fritidspolitikken 2016-19 i høring. 

På baggrund af høringsprocessen forelægger Kultur- og Fritidsforvaltningen et revideret forslag til politik for udvalget i efteråret 2015.

 

Carsten Haurum

                                                    /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. februar 2015:

Indstillingen blev godkendt, idet Kultur- og Fritidsudvalget bemyndigede Kultur- og Fritidsforvaltningen til at tilrette høringssvaret i overensstemmelse med udvalgets bemærkninger og tilkendegivelser.