Kortlægning af løsningsmodeller og økonomiske konsekvenser for tilskudsaftaler

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter kortlægning af løsningsmodeller og økonomiske konsekvenser for de 33 mest komplicerede tilskudsaftaler.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen, Intern Revision og Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID) etablerede i efteråret 2020 en tværgående taskforce, der havde til opgave at beskrive løsningsmodeller og økonomiske konsekvenser for de 33 mest komplicerede tilskudssager. Tidshorisonten for taskforcens arbejde var to måneder.

Taskforcens kortlægning af løsningsmodeller og økonomiske konsekvenser er vedlagt (bilag 1 - fortroligt). Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte kortlægningen.

På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelser vil forvaltningen vende tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med en indstilling om mandat til at indgå forhandlinger med de enkelte tilskudsmodtagere med henblik på at fremlægge konkrete forslag til nyt aftalegrundlag for Kultur- og Fritidsudvalget på et kommende møde.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i foråret 2020 kategoriseret alle tilskudsaftaler, som ikke lever op til forretningscirkulære for ydelse af tilskud i kategorierne grøn, gul og rød. Kategoriseringen illustrerer forvaltningens vurdering af, hvor kompleks aftalen er, eller hvor store økonomiske konsekvenser det vil få at sikre, at den pågældende aftale lever op til forretningscirkulære for ydelse af tilskud.

Den tværgående taskforce, som består af medarbejdere fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, KEID og Intern Revision, har haft til opgave på to måneder at belyse økonomiske konsekvenser og løsningsmuligheder i 33 sager, som KFF har kategoriseret som røde, dvs. sager med høj kompleksitet eller større økonomiske konsekvenser for bruger/lejer eller kommunen.

Kortlægningen af økonomiske konsekvenser og løsningsmuligheder er belyst som ”skrivebordsløsninger”. Det vil sige, at kortlægningen er baseret på den information, taskforcen har kunnet få adgang til inden for den givne tidsramme. Enkelte kultur- og fritidsaktører er kontaktet med henblik på indhentning af oplysninger og en enkelt aktør er præsenteret for de samlede beregninger og løsningsforslag. I forbindelse med aftaleindgåelse skal økonomien for hver case kvalificeres yderligere i dialog med bruger, forud for forhandlinger om nyt aftalegrundlag.

Kortlægningen fremgår af bilag 1 (fortrolig).

Økonomiske konsekvenser

Beregninger af økonomiske konsekvenser ved de enkelte løsningsmodeller fremgår af bilag 1. Et estimat for de samlede økonomiske konsekvenser for Kultur- og Fritidsforvaltningen, KEID, Økonomiforvaltningen og de berørte kultur- og fritidsaktører fremgår af bilag 2 (fortroligt). Bilag 2 viser, med alle forbehold angivet, at der vil være indtægter til politisk gendisponering, der modsvarer de øgede udgifter for brugerne.

De eksakte økonomiske konsekvenser afhænger af forhandling med de berørte kultur- og fritidsaktører. Beregningen af de samlede økonomiske konsekvenser er baseret på den løsningsmodel, forvaltningen vurderer vil være det mest sandsynlige resultat af forhandlinger med den aktuelle kultur- og fritidsaktør.

De økonomiske konsekvenser beskrevet i bilag 2, vedrører de aftaler, som indgår i kortlægningen. Dertil kommer økonomiske konsekvenser for de resterende 84 aftaler, der er kategoriseret som gule eller grønne, dvs. sager med medium/lav kompleksitet og nogle/mindre økonomiske konsekvenser. Den tværgående taskforce vil i løbet af 2021 kortlægge løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser for de resterende 84 aftaler.

De samlede økonomiske konsekvenser for alle aftaler afventer således endelig beregning efter forhandling med brugere og konkrete vurderinger af faciliteter. Den samlede økonomiske konsekvens skal indgå i en politisk proces og prioritering. 

Håndtering af indtægter ved markedsleje

Blandt de kortlagte tilskudsaftaler er der kommunale lejemål, der stilles til rådighed for brugere i en brugs- eller driftsaftale, og hvor en del af lejemålet anvendes til erhvervsaktivitet, fx drift af cafeteria. 

Hvor den kommercielle virksomhed er klart afgrænset i forhold til de kommunale aktiviteter og alene udgør en mindre del af lejemålet, er det KEID’s anbefaling, at den kommercielle aktivitet ”indhegnes” i brugsaftalen, og brugeren gives adgang til at fremleje det pågældende areal på markedsvilkår. Lejen for de arealer, hvorfra der drives erhvervsaktivitet, skal fastsættes til markedslejeniveau og markedslejeindtægten skal tilgå kommunen.

Ved at opkræve leje svarende til markedslejen for de arealer, der anvendes til kommercielle aktiviteter, sikrer kommunen, at et eventuelt tilskud ikke anvendes som ulovlig og konkurrenceforvridende støtte til kommercielle aktiviteter.

Da indtægten ved tilskudsmodtageres kommercielle aktiviteter hidtil har været anvendt som finansieringskilde til tilskudsmodtagers lovlige kommunale aktiviteter, er det forvaltningens vurdering, at indtægten fra leje tilsvarende markedsniveau også fremover skal finansiere lovlige kommunale aktiviteter på kultur- og fritidsområdet.

Forvaltningen arbejder på at formalisere en proces, der sikrer at Kultur- og Fritidsudvalget får adgang til at disponere indtægter fra markedsleje til øremærkede tilskud så det sikres, at indtægten alene anvendes til lovlige kommunale formål. Forvaltningen vil vende tilbage med en indstilling om dette.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser på mødet udarbejder forvaltningen en indstilling om mandat til videre forhandlinger og videre proces i øvrigt til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 11. februar 2021.