Mødedato: 19.01.2021, kl. 15:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

B-sag: Ansøgning om støtte til Lebanese Film Festival 2021

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning om 65.800 kr. til Lebanese Film Festival 2021.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om 65.800 kr. til Lebanese Film Festival 2021, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget søges om 65.800 kr. til afholdelse af Lebanese Film Festival 2021 i København i perioden 8. - 11. april 2021.

Hovedformålet med festivalen er en hyldest til Beirut efter eksplosionen, der fandt sted den 4. august 2020, og som, ifølge ansøger, ikke kun hærgede Beirut og det libanesiske folk, men også det internationale samfund. Festivalen er designet til libanesiske filmskabere med henblik på bl.a. at fremme kulturel mangfoldighed og forståelse mellem nationer, samt at fremme filmskabere og innovative værker, herunder at opdage og opmuntre nye talenter.

Der er ikke afsat midler til formålet i budget 2021.

Løsning

Der henvises til ansøgningen (bilag 1).

Økonomi

Der er ikke afsat midler til formålet i budget 2021.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med
ansøger udarbejde tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare
succeskriterier.

Mette Touborg
/Merete Evers Dewilde


Rana MaouedRana Maoued  

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2021:

Indstillingen om afslag blev godkendt i forbindelse med dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Til top