Bannere til udendørs formidling/annoncering af kulturbegivenheder - høring
Bannere til udendørs formidling/annoncering af kulturbegivenheder - høring
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 19. januar 2006
Martin Geertsen og Taner Yilmaz forlod mødet kl.
18.20 inden behandlingen af dagsordenens punkt 16. Udvalgets næstformand Simon
Strange varetog fra og med dagsordenens punkt 16 mødeledelsen.
6. Bannere til udendørs formidling/annoncering af kulturbegivenheder - høring
(KFU 4/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at denne indstilling fremsendes som høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2006
Der blev begæret afstemning om et af Bjarne Fey stillet ændringsforslag om, at der ikke opsættes bannere ved indfaldsvejene.
Et mindretal (Frank Hedegaard og Bjarne Fey) stemte for ændringsforslaget.
Et flertal (Morten Westergaard, Simon Strange, Sikandar Malik Siddique, Taner Yilmaz, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Karin Storgaard og Katrina Feilberg) stemte imod.
Jens Kjær Christensen undlod at stemme.
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Det blev begæret afstemning om et af Jens Kjær Christensen stillet ændringsforslag om, at bannere udelukkende kan anvendes, når der er et kommunalt eller statsligt engagement involveret i de arrangementer, som der annonceres for.
Et mindretal (Frank Hedegaard, Bjarne Fey og Jens Kjær Christensen) stemte for ændringsforslaget.
Et flertal (Morten Westergaard, Simon Strange, Sikandar Malik Siddique, Taner Yilmaz, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Karin Storgaard og Katrina Feilberg) stemte imod.
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Herefter blev forvaltningens indstilling tiltrådt uden afstemning.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 3. november 2005, at sagen om bannere til udendørs formidling/annoncering af kulturbegivenheder skulle henvises til Bygge- og Teknikudvalget med høring af Kultur- og Fritidsudvalget.
Bygge- og Teknikudvalget besluttede på møde den 23. november 2005, at høringen også skulle omfatte et forslag fra Monica Thon (B) om at placere bannere centrale steder i Indre By.
Forvaltningen finder, at opsætning af bannere, især i Indre By, vil være et godt tiltag til eksponering af byens kulturelle arrangementer.