Københavns Kommunes fortsatte deltagelse i foreninger, selvejende institutioner o.lign. tilknyttet Kultur- og Fritidsudvalget
Københavns Kommunes fortsatte deltagelse i foreninger, selvejende institutioner o.lign. tilknyttet Kultur- og Fritidsudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 19. januar 2006
Martin Geertsen og Taner Yilmaz forlod mødet kl.
18.20 inden behandlingen af dagsordenens punkt 16. Udvalgets næstformand Simon
Strange varetog fra og med dagsordenens punkt 16 mødeledelsen.
21. Københavns Kommunes fortsatte deltagelse i foreninger, selvejende institutioner o.lign. tilknyttet Kultur- og Fritidsudvalget
(KFU 21/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til kommunens fremtidige deltagelse i de selvejende institutioner o.lign., der er tilknyttet Kultur- og Fritidsudvalget.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
Morten Westergaard, Sikandar Malik Siddique og Simon Strange tog forbehold i forhold til forvaltningens indstilling i relation til Arbejdermuseet.
RESUME
Som udløber af den af Borgerrepræsentationen vedtagne politik for aktivt ejerskab skal alle udvalg foretage en principiel drøftelse af kommunens fortsatte selskabsdeltagelse mv.
Inden for Kultur- og Fritidsforvaltningens område er der herved hovedsageligt tale om ikke-erhvervsdrivende konstruktioner, d.v.s. foreninger, selvejende institutioner o.lign. Denne indstilling indeholder en kort gennemgang af relevante institutioner inden for Kultur- og Fritidsforvaltningens område samt forvaltningens anbefalinger med hensyn til en fortsat deltagelse i institutionerne og herunder om kommunen fortsat bør udpege bestyrelsesmedlemmer o.lign.