Berlin-København-samarbejde 2006
Berlin-København-samarbejde 2006
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 19. januar 2006
Fraværende
Sager til beslutning
9. Berlin-København-samarbejde 2006
(KFU 5/2006)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og
Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til inden for børne-
og ungdomskultur, musik, kunst i det offentlige rum samt elektronisk kunst at
udvikle projekter i samarbejde med Senatsverwaltung für Wissenschaft, Forschung
und Kultur i Berlin inden for den i budget 2006 fastsatte ramme på 1 mio. kr.
at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Berlin-København samarbejde).
RESUME
Der er i budget 2006 afsat 1 mio. kr. til at fortsætte samarbejdet mellem København og Berlin.
Der er i forbindelse med Urban Art Stories i 2004/05 udviklet
et tæt samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Senatsverwaltung für Wissenschaft,
Forschung und Kultur i Berlin.
For at opnå optimalt udbytte af samarbejdet samt den
økonomiske ramme på 1 mio. kr. indstilles det, at forvaltningen bemyndiges til
at udvikle projekter i samarbejde med Berlin inden for områderne: Børne- og
ungdomskultur, musik, kunst i det offentlige rum samt elektronisk kunst.
SAGSBESKRIVELSE
I budget 2006 er der afsat en pulje p å 5 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. er til Berlin-København-samarbejdet.
Af bemærkningerne til
puljen fremgår det:
"Berlin-København samarbejdet skaber netværk mellem de kunstneriske miljøer i
de to lande. Et fortsat samarbejde skal sikre, at de allerede oparbejdede
relationer udnyttes til fordel for fortsat kreativ dialog mellem København og
Berlin som en væsentlig akse i Østersøsamarbejdet. Midlerne skal anvendes til
de aktiviteter, som gennemføres i samarbejde mellem Berlin og Københavns Kommune."
Historik
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på sit møde den 29.
januar 2004 (KFU 31/2004) i alt 3.660.000 kr. til projekter i forbindelse med
kulturudvekslingen mellem København, Berlin og Malmö med titlen Urban Art Stories. Udvekslingen foregik i
perioden august 2004 – juni 2005 og afstedkom præsentation af 19
projekter i København, 14 projekter i Berlin og 9 projekter i Malmö. Endvidere
var der temauge om Berlin-København på DR P2. Urban Art Stories var temaet på
Rotes Rathaus i Berlin på Lange Nacht der Museen i januar 2005, og igen i
august var København i fokus på Lange Nacht der Museen, da borgmester
Partnerne i Urban Art
Stories var Københavns
Kommune, Kunststyrelsen, HUR, Goethe Instituttet, Wonderful Copenhagen, Malmö
Stad, Land Berlin
(Senatsverwaltung für Wissenschaft, Forschung und Kultur) og Berliner
Kulturveranstaltungs-GmbH.
Udgangspunktet for Urban Art Stories var
hensigtserklæringen om et generelt samarbejde mellem København og Berlin,
som overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og Berlins borgmester Klaus
Wowereit underskrev i 2002. I forlængelse af den overordnede hensigtserklæring
underskrev begge borgmestre også en hensigtserklæring om kulturudveksling.
Berlin-København 2006
På baggrund af erfaringerne fra Urban Art Stories og de foreløbige udmeldinger fra Berlin foreslår forvaltningen, at der udvikles projekter inden for nedenstående ramme. Rammen er valgt, da nogen af de mest spektakulære og succesrige projekter under Urban Art Stories faldt under:
·
Børne-
og ungdomskultur
·
Musik
·
Kunst
i det offentlige rum
·
Elektronisk
kunst.
Under Urban Art Stories havde Dans i Nordvest
samarbejdsprojektet "Urban Turbulences" med den berlinske institution
Schlesische 27. Projektet indebar fælles udvikling af en danseforestilling med
14-18-årige dansere fra både Berlin og København. Projektet var en stor succes,
og der blev skabt varige kontakter imellem både institutionerne samt danserne.
Et nyt projekt er i støbeskeen, og Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på
mødet den 8. december 2005 (KFU 429/2005) 250.000 kr. til Dans i Nordvest til
berlinprojektet "City of Angels". I det hele taget foregik børne- og
ungdomskulturprojekterne under Urban Art Stories under stor bevågenhed fra både dansk
og tysk side. Derfor vil forhandling om samarbejde på børne- og ungdomsområdet
falde naturligt i forlængelse af samarbejdet mellem Berlin og København.
Berlins kultursenator Dr. Thomas Flierl har på møde med borgmester
Urban Art Stories indeholdt flere
musikprojekter, hvoraf bl.a. projektet "Copenhagen Jazz Festival i Berlin"
opnåede stor bevågenhed og berlinsk interesse. Kombinationen af koncerter i det
offentlige rum samt på jazzklubber viste sig som en succesrig blanding. Der er
i Berlin interesse for den danske jazzscene. Også rækken af koncerter med
elektronisk musik skabte gode samarbejdsrelationer, hvorfor musikområdet bør
indgå i forhandlingerne mellem Berlin og København.
Flere projekter under kulturudvekslingen involverede
kunst i det offentlige rum i både København og Berlin. Et stort projekt på
Alexanderplatz med danske og tyske kunstnere vakte stor opsigt. Kunstprojekter
i det offentlige rum møder et meget bredt publikum og konfronterer publikum med
kunsten inden for vante rammer og rutiner og dermed i en ny kontekst og er med
til at gøre byen dynamisk og levende. Berlin udviste stor interesse for
oplevelser i det offentlige rum, hvorfor forhandlinger inden for dette område
bør indgå i det videre arbejde med udviklingen af projekter.
Den elektroniske kunstscene er en af de mest innovative og bevæger sig ofte i krydsfeltet af flere kunstneriske genrer. Flere projekter under Urban Art Stories faldt ind under dett e område. Bl.a. et samarbejde mellem cph:dox og Transmediale under filmfestivalen i København. Transmediale er en særdeles anerkendt elektronisk kunstfestival og indeholder også en musikalsk gren under navnet Club Transmediale. Der kan med fordel drages nytte af de etablerede samarbejdsrelationer mellem Berlin og København, hvorfor det også bør indgå i forhandlingerne.
Af den kulturpolitiske redegørelse fremgår det:
"Københavns Kommune skal gennem internationalt samarbejde og udveksling sikre, at København får tilført nye kunstneriske impulser og strømninger for at sikre en konstant udvikling af kulturlivet"
Den foreslåede ramme for projektområder, der skal indgå i forhandlingerne med Berlin, indeholder væsentlige elementer fra den kulturpolitiske redegørelse, hvor børne- og ungdomskultur, musik og billedkunst er udpeget som indsatsområder. Endvidere lægges der vægt på at bringe kunsten ud i det offentlige rum – bl.a. for at møde et nyt og anderledes publikum. Derfor finder forvaltningen, at den foreslåede ramme, er et dækkende udgangspunkt for etablering af kulturudveksling med Berlin på baggrund af både international strategi samt kulturpolitiske indsatsområder.
Det indstilles derfor, at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og
Fritidsforvaltningen til inden for børne- og ungdomskultur, musik, kunst i det
offentlige rum samt elektronisk kunst at udvikle projekter i samarbejde med
Senatsverwaltung für Wissenschaft, Forschung und Kultur i Berlin inden for den
i budget 2006 fastsatte ramme på 1 mio. kr.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Økonomi
Der anvises dækning for beløbet på 1 mio. kr. fra konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Berlin-København samarbejde)
Bilag
Ingen.
/Merete Evers