Etnorama - afskrivning af restance
Etnorama - afskrivning af restance
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 19. januar 2006
Fraværende
Sager til beslutning
11. Etnorama - afskrivning af restance
(KFU 7/2006)
INDSTILLING
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget
godkender, at restance fra Etnorama til Nørre Allé Medborgerhus i 2005 på i alt
319.000 kr. ekskl. moms afskrives
at der anvises dækning for beløbet i 2005 på konto 3.63.1
Musikarrangementer.
RESUME
Det regionale
spillested Etnorama blev erklæret konkurs den 1. december 2005. Spillestedet,
som lejede sig ind hos Nørre Allé Medborgerhus, havde på konkursdagen en gæld
til Nørre Allé Medborgerhus på 319.000 kr. ekskl. moms, oparbejdet i løbet af
2005. Da der ikke bliver nogen dividende i boet efter Etnorama, indstilles det,
at Etnoramas restance afskrives.
SAGSBESKRIVELSE
Det regionale spillested Etnorama blev erklæret konkurs den 1. december 2005 på begæring af spillestedets medarbejdere, efter at skifteretten havde afslået en tidligere konkursbegæring fra foreningen bag spillestedet. Afslaget var begrundet med, at Etnorama end ikke havde likvider til at betale advokatsalær.
På konkursdagen androg Etnoramas restancer til udlejer, Nørre Allé Medborgerhus, i alt 339.794, 28 kr. Restancerne vedrører særligt husleje og varme og er inklusive moms. Momsen, der ifølge momsloven kan fradrages, udgør 21.000 kr.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har anmeldt det fulde beløb i konkursboet.
Efter nøje gennemgang af Etnoramas revisorpåtegnede regnskaber og med udgangspunkt i skifterettens beslutning om at afslå foreningens konkursbegæring, hersker der ingen tvivl om, at der ikke bliver dividende i boet efter Etnorama. En oversigt over boets aktiver og passiver fra kurator Lund Elmer & Sandager er modtaget den 4.januar 2006 (bilag 1). Der er siden gjort yderligere krav i boet, hvorfor oversigten ikke er fuldstændig. Alle aktiver er dog opgjort.
På baggrund af ovenstående indstilles det, at Etnoramas restance til Nørre Allé Medborgerhus afskrives i 2005.
Miljøvurdering
Sagen af ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Økonomi
Der anvises dækning for beløbet på 319.000 kr. på konto
3.63.1
Musikarrangementer
Budget 2005 12.079.000 kr.
Estimeret forbrug 11.700.000 kr.
Estimeret rest 379.000 kr.
Denne indstilling 319.000 kr.
Estimeret rest
herefter 60.000 kr.
Bilag
1. Oversigt over boets aktiver og passiver pr. konkursdagen.
Carsten Haurum
/Merete Evers