Ny idrætshal ved EnergiCenter Voldparken (udmøntning)
Indstilling og beslutning
- at der gives en anlægsbevilling til etablering af en idrætshal ved EnergiCenter Voldparken i Brønshøj på i alt 54,0 mio. kr. (2015 p/l) i årene 2015-17, heraf 53,7 mio. kr. til Københavns Ejendomme under Økonomiudvalget og 0,3 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget. Udmøntningen er betinget af Borgerrepræsentationens godkendelse af lokalplanen for området.
Problemstilling
Løsning
Projektet består af en hal på 2.200 kvadratmeter med en boldbane på 20 x 40 meter og mulighed for eksempelvis håndbold, volleyball, cricket og basketball. I dialog med brugere og lokale aktører er det besluttet, at antallet af tilskuerpladser optimeres til 300. Således får hallen en mobil tribune med 300 siddepladser. Den nye idrætshal vil fungere som samlingspunkt for en bred vifte af brugere og aktiviteter. Den kan anvendes af foreninger eftermiddag/aften, til idræt i dagtimerne for de omkringliggende skoler og til aktiviteter for daginstitutionerne.
Udeareal
Den nye idrætshal medfører også ændringer af udearealet ved EnergiCenter Voldparken. På EnergiCenter Voldparkens grund ligger Muldvarpeland, som har karakter af en naturlegeplads. Det bruges i dag af en lokal daginstitution og en spejdergruppe. Muldvarpeland er ikke en del af daginstitutionens friareal, da dette friareal er dækket andetsteds på grunden. Muldvarpeland flyttes til en anden del af grunden, men dets funktion bevares. Københavns Ejendomme (KEjd) oplyser, at et midlertidigt hegnet areal til Muldvarpeland vil være til rådighed i hele byggeperioden. Det nye Muldvarpeland etableres parallelt med idrætshallen.
Den eksisterende fritliggende 7-mands fodboldbane bibeholdes. Banen er til fri afbenyttelse for lokalområdets børn og unge samt daginstitutionerne.
På foranledning af Børne- og Ungdomsforvaltningen ses der nærmere på placeringen af hegnet mellem boldbanen og Muldvarpeland samt på mulighederne for at sætte hegn op omkring banen.
Brugerne har lagt vægt på, at indgangen til hallen består af et åbent og inviterende adgangsparti med opholdsmulighed. Således anlægges en hævet flade op til indgangen, som inviterer brugerne indenfor.
Lokalt afsæt for projektet
Lokalmiljøet i Brønshøj-Husum har i flere år ønsket en idrætshal til brug for områdets skoler, institutioner og foreninger. Idrætshallen er udformet i dialog med en række lokale interessenter, herunder Lokaludvalget, EnergiCenter Voldparken og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Hallen bliver en del af den nedlagte Voldparken Skole, som i dag er omdannet til kraftcenter for lokalmiljøet med mere end 50 frivillige foreninger, og aktiviteter for unge såvel som ældre, der vil deltage i aktiviteter indenfor idræt, natur og kultur.
EnergiCenter Voldparken er tegnet af arkitekt Kay Fisker og er bevaringsværdig i kategori 2. Den nye hal udføres med respekt for og i overensstemmelse med den oprindelige arkitektur, og placeres i tæt forbindelse til den eksisterende hal.
Lokalplan
Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at en indstilling om endelig vedtagelse af lokalplan fremlægges for TMU den 15. december 2014. Hvis denne bliver anbefalet, vil den blive behandlet i Borgerrepræsentationen ultimo januar 2015.
Den samlede økonomi i projektet
Der er afsat i alt 58,552 mio. kr. til ny idrætshal ved EnergiCenter Voldparken. Beløbet er fordelt med 1,013 mio. kr. til forprojektering fra overførselssagen 2012-13. Disse er forbrugt. Derudover er der i overførselssagen 2013-14 afsat 3,546 mio. kr. i 2016 til ekstra tilskuerpladser. Midlerne er udmøntet til KEjd. Yderligere er der afsat 53,993 mio. kr. fra Budget 2014, som nu skal udmøntes.
Økonomi
Med henblik på den løbende drift af hallen, når denne er opført, blev der i Budget 2014 afsat servicemidler svarende til 2,0 mio. kr. i 2017 og herefter 2,6 mio. kr. til drift årligt i 2018 og frem (varig).
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2015 P/L) |
Varig? |
|||
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
||||||
|
KFU |
3510 Kultur og Fritid, anlæg |
0.32.31.3 |
U |
-13.203 |
-32.112 |
-8.408 |
0 |
Nej |
|
ØU |
3170 Københavns Ejendomme, anlæg |
0.32.31.3 |
U |
12.285 |
32.112 |
8.408 |
0 |
Nej |
|
ØU |
3171 Københavns Ejendomme, eksekvering af anlægssager |
00.32.31.3 |
U |
918 |
0 |
0 |
0 |
Nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2015 P/L) |
|||
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
||||
KFU |
Idrætshal i Energicenter Voldparken |
3510 Kultur og Fritid |
0.32.31.3 |
270 |
0 |
0 |
0 |
ØU |
Idrætshal i Energicenter Voldparken |
3170 Københavns Ejendomme, anlæg |
0.32.31.3 |
12.285 |
32.112 |
8.408 |
0 |
ØU |
Idrætshal i Energicenter Voldparken |
3171 Københavns Ejendomme, eksekvering af anlægssager |
0.32.31.3 |
918 |
0 |
0 |
|
I alt |
- |
- |
- |
13.473 |
32.112 |
8.408 |
0 |
Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler
1.000 kr. |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
I alt |
Forprojektering |
1.013 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1.013 |
Interne udgifter |
0 |
1.188 |
0 |
0 |
0 |
1.188 |
Administrationsbidrag KEJD |
0 |
918 |
0 |
0 |
0 |
918 |
Administrationsbidrag KFF |
0 |
270 |
0 |
0 |
0 |
270 |
Anlæg af projektet |
0 |
12.285 |
35.658 |
8.408 |
0 |
56.351 |
Opførsel af idrætshal |
0 |
12.285 |
32.112 |
8.408 |
0 |
52.805 |
Yderligere tilskuerpladser |
0 |
0 |
3.546 |
0 |
0 |
3.546 |
I alt |
1.013 |
13.473 |
35.658 |
8.408 |
0 |
58.552 |
Videre proces
|
Måned og år |
Anlægsbevilling gives |
Januar 2015 |
Lokalplan godkendes |
Januar 2015 |
Anlægsbevilling overføres til KEjd |
Jan/Feb 2015 |
Entrepriseudbud gennemført |
April 2015 |
Opførelse igangsat |
Maj 2015 |
Opførelse afsluttet |
Februar 2017 |
Facilitet ibrugtaget |
Marts 2017 |
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.