Direkte Borgerdemokrati

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges en gennemgang af forskellige modeller for borgerdemokrati/-inddragelse.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager forvaltningens redegørelse om borgerinddragelse til efterretning.  

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på sit møde den 26. juni 2014 et medlemforslag om at Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle afsøge eksisterende og potentielle borgerrettede kommunikationskanaler og på den baggrund fremlægge modeller for direkte borgerdemokrati/-inddragelse og formidlende partnerskaber med eksterne aktører.

Indledningsvis skal Kultur- og Fritidsforvaltningen gøre opmærksom på, at det er vigtigt at skelne mellem på den ene side direkte, besluttende medindflydelse og på den anden side rådgivende og vejledende tilkendegivelser. Samtidig skal ønskerne om mere borgerinddragelse repektere de forskellige styrelsesregler, som kommunerne er underlagt. Det følger således af § 17 i lov om kommunernes styrelse, at de stående udvalg - f.eks. Kultur- og Fritidsudvalget - varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, som de ifølge kommunens styrelsesvedtægt skal varetage. Bortset fra meget begrænsede undtagelser - f.eks. særlige udvalg efter styrelseslovens § 17, stk. 4 - har de stående udvalg ikke adgang til at videregive denne kompetence (bortset fra en delegation til forvaltningen), og skal derfor også træffe de nødvendige beslutninger i forhold til de opgaveområder, som ifølge styrelsesvedtægten er pålagt dem.

Forvaltningen har samlet en række eksempler på eksisterende projekter med borgerinddragelse samt forslag til nye modeller, der kan danne grundlag for en drøftelse i udvalget og et eventuelt videre arbejde med modeller for borgerinddragelse i forbindelse med aktiviteter i byen.

Modellerne er følgende, jf. i øvrigt bilag 2:

a. Afstemning om lokale kultur- og fritidsprojekter. Her kan lokaludvalgene udvælge en række mindre projekter, som lokale borgere kan inddrages i beslutningerne om eksempelvis på Facebook.

b. Etablering af fordelingsspil. Her er man i et spilunivers, hvor midlerne i en større pulje kan fordeles af spildeltagerne.

c. Monitorering af sociale medier. Gennem monitorering af frie debatter, der igangsættes af borgerne selv og har relevans for politiske problemstillinger, kan borgerne ledes over i handlingsorienterede medier, hvor borgerne kan fremlægge konkrete forslag til prioritering.

d. Brugerpanel. Med erfaringerne fra Snabslanten, kan man i nærmere definerede puljer lade brugerne/borgerne være styrende i at udvælge projekter. Brugerpanelerne skal tilpasses de grupper, der berøres, og medlemmerne skal udskiftes løbende. 

Kortlægningen af direkte borgerinddragelse har afdækket en række udfordringer ved anvendelse af denne form for borgerinvolvering. Indførelse af nye former for borgerinddragelse må bero på antagelser om "borgeren" og på den ene side dennes forudsætninger for at blive inddraget i beslutninger, og på den anden side dennes interesse for at få mulighed for at øve indflydelse. Det bør afklares i de enkelte tilfælde, præcis hvad formålet er med at inddrage borgerne som vejledende i disse beslutninger, samt hvilke emner der egner sig til borgerinddragelse. Desuden lægger valget af kommunikationskanaler op til en grundig vurdering af disses styrker og svagheder, samt i hvilken grad de er egnede som demokratiske redskaber. Disse overvejelser uddybes nærmere i bilag 1.

Det bemærkes, at håndteringen af mere borgerinddragelse vil afføde øget administrativt arbejde, som skal finansieres. Et forsigtigt skøn er, at en proces kan koste i størrelsesordenen 100.000 kr., dog vil et gamingforløb være langt dyrere.

I bilag 1 har forvaltningen beskrevet opgavens præmis og ramme - mere borgerinddragelse - samt en kortlægning af kommunens kommunikationskanaler og overvejelser om, hvilke kanaler der ville egne sig i et pilotprojekt om mere borgerinddragelse.

I bilag 2 har forvaltningen beskrevet fire eksempler på eksisterende modeller for mere borgerinddragelse både i og udenfor kommunalt regi. Endeligt fremlægger forvaltningen fem modeller for, hvordan man kan anvende mere borgerinddragelse.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Såfremt udvalget beslutter at arbejde videre med modeller for mere borgerinddragelse, beskriver forvaltningen et pilotprojekt og en evaluering af projektet.



Carsten Haurum

                                /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. december 2014:

Der blev begæret afstemning om sagens udsættelse.
Et flertal (Peter Thiele, Rune Dybvad, Tue Hækkerup, Simon Strange, Rikke Lauritzen, Allan Ahmad, Lilian Parker Kaule og Andreas Pourkamali) stemte for sagens udsættelse.
Et mindetal (Carl Christian Ebbesen, Michael Gatten og Jens-Kristian Lütken) stemte imod.

Sagen blev således udsat.