Ansøgning om midler til scenetæppe til Pavillonen i Fælledparken - Udsat sag - KFU 357/2000
Ansøgning om midler til scenetæppe til Pavillonen i Fælledparken - Udsat sag - KFU 357/2000
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 18. september 2000
3. Ansøgning om midler til scenetæppe til Pavillonen i Fælledparken - Udsat sag - KFU 357/2000
(KFU 400/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 10.000 kr. til dækning af kunstnerhonorar i forbindelse med udførelse af scenetæppe til Pavillonen i Fælledparken
at der anvises dækning på beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturprojekter).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 14. september 2000
Udvalget udsatte sagen til udvalgets møde den 18. september 2000 med henblik på at forvaltningen fremskaffer de fornødne oplysninger om sagen.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. september 2000
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Kunstneren Ida Klemann ansøger om midler til udførelse af et bagtæppe til Pavillonens musikscenetelt i Fælledparken.
Pavillonen i Fælledparken afholder hvert år en lang række udendørs koncert-arrangementer i perioden 1. maj til 1. september. Sceneteltet har ingen vægge, hvilket har den ulempe, at musikerne står ubeskyttede for den kølige vind, der trækker ind under teltet.
Et bagtæppe med en kunstnerisk udsmykning til musiksceneteltet vil tillige give publikum mulighed for på en anderledes og utraditionel vis at opleve et af kunstneren Ida Klemanns værker.
Det indstilles derfor, at der bevilges 10.000 kr. i kunstnerhonorar under forudsætning af, at den resterende finansiering af scenetæppet falder på plads.