Mødedato: 18.08.2021, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Ansøgning om etablering og drift af et videnskabsteater

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning om at anvende lokalerne Kapellet og Vinkelbygningen på Sporsløjfen 4 til etablering og drift af Videnskabsteatret.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om støtte til etablering og drift af Videnskabsteatret i lokalerne Kapellet og Vinkelbygningen ved Sporsløjfen 4, da lokalerne allerede er udlejet til anden side. 

Problemstilling

Videnskabsteatret vil skabe et forsamlingshus for kunst og viden for borgere på ydre Østerbro i lokalerne Kapellet og Vinkelbygningen på Sporsløjfen 4. Aktiviteterne i bygningerne skal omhandle videnskab og kunst, video og forelæsninger. En del af formålet er også at skabe liv og tryghed i de faldefærdige bygninger. Videnskabsteatret ønsker i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen at afsøge mulighederne for tilskud fra fonde til renovering af bygningerne. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har været i dialog med Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID), der oplyser, at bygningerne allerede er udlejet til anden side på erhvervslejekontrakt. 

Løsning

Der henvises til ansøgning og budget (bilag 1 og bilag 2).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Forvaltningen oplyser ansøger om Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning.

 

Mette Touborg

 

                                  /Merete Evers Dewilde

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. august 2021:

Indstillingen om afslag blev godkendt i forbindelse med dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Til top