Mødedato: 18.06.2024, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om mulighed for at forening overtager værtskabet i Ørestad Streethal - bedre udnyttelse af Ørestad Streethall

Medlemsforslag

Det forslås,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra bl.a. Hafnia Hallen, og andre lignende driftsformer, drøfter mulighederne for at lade Ørestad Streethal overgå til foreningsdrevet idrætsfacilitet.

2. at Kultur- og fritidsforvaltningen undersøger under hvilke betingelser KFF overdrager driften af Ørestad Streethall til foreningen Big Heart Skateboarding med henblik på at opnå en bedre facilitetsudnyttelse, et større lokalt værtskab samt flere idrætsaktive børn og unge i hallen.

3. at Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder en økonomisk model ud fra de nuværende udgifter til driften Ørestad Streethal og en model for fremtidig ansvarsfordeling mellem KFF og Big Heart med henblik på at lade Ørestad Streethal overgå til foreningsdrevet idrætsfacilitet i en to-årig forsøgsperiode med efterfølgende evaluering startende fra 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter.

(Stillet af Socialistisk Folkeparti)

Motivering

Driften af Ørestad Streethall har været udfordret i perioder siden den blev skabt som en åben idrætsfacilitet.

I de sidste år har Big Heart Skateboarding haft de fleste aktiviteter i hallen (op mod 90 pct.). De har reelt stået for værtskabet og opbygningen af et godt og trygt idrætsmiljø, hvor alle kan komme. Klubben har ambitioner om at udvikle hallen yderligere som en åben hal i samarbejde med idrætsforeningerne i Ørestaden. Et samarbejde, der pt. fungerer godt, ud fra de oplysninger, som vi har.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2024

 

Et samlet udvalg fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om at 3. at-punkt udgik af medlemsforslaget.

Det af et samlet udvalg fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev godkendt uden afstemning.

 

Det således ændrede medlemsforslag blev herefter vedtaget uden afstemning.

Til top