B-sag: Kultur- og Fritidsforvaltningens digitaliseringsstrategi 2024-2027
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en forvaltningsspecifik digitaliseringsstrategi, der hermed forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til efterretning.
Strategien er blandt andet udarbejdet med afsæt i Kultur- og Fritids-politikken og Københavns Kommunes fælles digitaliseringsstrategi.
Målet er at digitaliseringsindsatsen i Kultur- og Fritidsforvaltningen skal indfri kort- og langsigtede potentialer ved den digitale og teknologiske udvikling indenfor fire indsatsområder:
1. Service og brugerforståelse
2. Brug af ny teknologi
3. Systematisk brug af data
4. Organisatorisk modning
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:
1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager Kultur- og Fritidsforvaltningens digitaliseringsstrategi 2024-2027 til efterretning.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil med digitaliseringsstrategien, der er vedlagt som bilag 1, udmønte Københavns Kommunes tværgående digitaliseringsstrategi på forvaltningens område. Desuden skal en lokal strategi skærpe forvaltningens fokus på den digitale modenhed, der organisatorisk er en forudsætning for at kunne tage nye teknologier i brug samt benytte digitale værktøjer til at forbedre og effektivisere arbejdsgange og service.
Løsning
Strategien er udarbejdet med afsæt i Kultur- og Fritidspolitikken og Københavns Kommunes fælles digitaliseringsstrategi godkendt i Borgerrepræsentationen 1. februar 2024 samt på baggrund af to analyser af digitaliseringsområdet i forvaltningen foretaget af eksterne konsulenter samt Københavns Kommunes it-projektråds portefølje-vurdering.
Derudover er der gennemført en inddragende idégenererende proces med forvaltningens enheder, som også ligger til grund for strategien og de indsatser, som foreslås i den.
Digitaliseringsindsatsen i Kultur- og Fritidsforvaltningen skal indfri kort- og langsigtede potentialer ved den digitale og teknologiske udvikling.
Strategien indeholder en række forslag til initiativer, der skal løfte kerneopgaver og styrke serviceniveauet over for københavnerne, bl.a. i henhold til Kultur- og Fritidspolitikken, fremme forvaltningens digitale modenhed samt bidrage til større effektivitet i opgaveløsningen.
Den fremadrettede digitaliseringsindsats i Kultur- og Fritidsforvaltningen er i strategien inddelt i fire indsatsområder:
1. Service og brugerforståelse
2. Brug af ny teknologi
3. Systematisk brug af data
4. Organisatorisk modning
Strategien omtaler de initiativer, der på nuværende tidspunkt er identificeret, og initiativerne er uddybet i en tilhørende handleplan, der er vedlagt som bilag 2. Handleplanen vil løbende blive udbygget over strategiperioden 2024-2027 i takt med, at den digitale modenhed og dermed evnen til at udpege nye digitaliseringstiltag stiger.
Økonomi
Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Strategiens initiativer vil både blive finansieret inden for den eksisterende bevilling og vil blive udarbejdet bl.a. investeringscases, som forelægges politisk.
Videre proces
Efter Kultur- og Fritidsudvalget har taget strategien til efterretning, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejde efter strategien frem til 2027 og vil herunder løbende opdatere og udbygge handleplanerne.
Søren Tegen Pedersen Janus Rønholt Hansen
Bilag 1 - Kultur- og Fritidsforvaltningens digitaliseringsstrategi 2024-2027
Bilag 2 - Handleplan
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2024
Indstillingen blev godkendt under dagsordenspunkt 1. ”Godkendelse af dagsorden”.