B-sag: Tværgående investeringsforslag
Økonomiforvaltningen har udarbejdet to investeringsforslag med tværgående potentiale med henblik på, at de indgår i forhandlingerne om investeringspuljen i forbindelse med Budget 2025. Med indstillingen lægges der op til, at Kultur- og Fritidsudvalget tager de to investeringsforslag til efterretning.
Forslaget om opsætning af ladestandere har en effekt allerede i 2025 på 306 t. kr., som med indstillingen overføres til udvalgets disponible midler. Gevinstpotentialet i 2026 og den stigende profil det følgende år vil indgå i udvalgets effektiviseringsstrategi for 2026.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager de to tværgående investeringsforslag til efterretning (bilag 1-2)
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at effektiviseringen i 2025 på 306 t. kr. ved opsætning af ladestandere til elbiler på kommunale ejendomme overføres til udvalgets disponible midler.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har udarbejdet to investeringsforslag med tværgående potentialer i flere eller alle forvaltninger med henblik på, at de indgår i forhandlingerne om investeringspuljen i forbindelse med Budget 2025. Det er aftalt med Økonomiudvalget, at de relevante fagudvalg skal have mulighed for at drøfte tværgående forslag.
Løsning
De to forslag omhandler:
Samlet ferieløsning i Serviceportalen
Der investeres i alt 4,25 mio. kr. i at skabe større sammenhæng mellem planlægning, indmelding og overblik over ferie i Serviceportalen, at sikre bedre håndtering af ferie på forskud og samtidigt at afskaffe ledergodkendelse på indberetning af ferie, sygdom, barn syg og omsorgsdage.
Effektivisering ved opsætning af ladestandere til elbiler på kommunale ejendomme
Københavns Ejendomme har i samarbejde med forvaltningerne gennemgået alle kommunens egne ejendomme med henblik på at kortlægge, hvor kommunen har pligt til at etablere ladestandere i henhold til Ladestanderbekendtgørelsen.
Økonomiforvaltningen har gennemført et udbud af retten til at opstille ladestandere på en række af kommunens ejendomme, som indebærer en nettoindtægt på i alt 0,6 mio. kr. Der investeres 1,8 mio. kr. i opmærkning af båse, skiltning m.v. samt systemunderstøttelse af den fremadrettede administration. Når systemet er udviklet, vil det kunne bruges til eventuelt fremtidige forslag med yderligere udbud af kommunale ladestanderpladser uden yderligere udvikling.
Økonomi
Hvis forslagene vedtages i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2025, indgår forslagenes potentiale i Kultur- og Fritidsudvalgets opfyldelse af effektiviseringsmåltallet i 2026 og frem. Forslaget om opsætning af ladestandere har effekt allerede i 2025 på 306 t. kr., som overføres til udvalgets disponible midler et-årigt.
Tabel 1. Kultur- og Fritidsudvalgets andel af forslagenes måltalseffekt (1.000 kr. 2025 p/l)
|
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
Samlet ferieløsning i Serviceportalen |
- |
-58 |
-93 |
-93 |
Effektivisering ved opsætning af ladestandere til elbiler på kommunale ejendomme |
-306 |
-306 |
-306 |
-306 |
I alt |
-306 |
-364 |
-399 |
-399 |
Videre proces
De to forslag forelægges alle relevante fagudvalg til drøftelse. Efter godkendelse i Økonomiudvalget indgår forslagene i forhandlingerne om investeringspuljen i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2025.
Hvis forslageme prioriteres, indgår potentialet herefter i udvalgenes opfyldelse af effektiviseringsmåltallet for 2026.
Søren Tegen Pedersen
/Janus Rønholt Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2024
Indstillingen blev godkendt under dagsordenspunkt 1. ”Godkendelse af dagsorden”.