Redegørelse om Offentligt-Privat Partnerskab

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

 

Bjarne Fey forlod mødet kl. 17.00 under punkt 10.

 

 

 

8.      Redegørelse om Offentligt-Privat Partnerskab

(KFU 231/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget, at anbefale Borgerrepræsentationen:

At tage den af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejdede redegørelse om Offentligt-Privat Partnerskab til efterretning

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2006

Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

 

·        Formand for IF Stadion, Allan J. Jensen

 

 

Omdelt var "Offentligt-Privat-Partnerskab. Halprojekt Husum Idrætspark, Gadelandet"

 

 

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

RESUME

Baggrund

Borgerrepræsentationen besluttede med vedtagelsen af budget 2006, at anmode Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen om at udarbejde en redegørelse om mulighederne for anvendelse af Offentligt-Privat Partnerskab (OPP) til finansiering af nye anlæg i Københavns Kommune. Oplægget skal både indeholde en generel gennemgang af finansieringsmetoden samt analyser af konkrete projekter, som er foreslået gennemført som OPP, herunder Stadion IF, Bavnehøj og forslaget til et nyt hovedbibliotek. I redegørelsen er der endvidere lavet en vurdering af muligheden for at inddrage plejeboliger i OPP-regi. Dette projekt er dog ikke endeligt defineret endnu. Redegørelsen skal foreligge inden sommer 2006.

 

Offentligt-Privat Partnerskab (OPP)

OPP er en mulighed blandt flere forskellige modeller for løsningen af en offentlig opgave. Vælges OPP som løsningsmodel kræves dog samme politiske proces som andre projekter, dvs. det kræver en politisk beslutning af Borgerrepræsentationen førend et projekt er vedtaget og kan realiseres. Det bemærkes derudover, at der ikke er truffet politisk beslutning, herunder finansiering, om nogen af de projekter der, gennemgås i redegørelsen.

Overordnet kan der opstilles tre betingelser, der skal være opfyldt for, at der ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen er tale om et egentlig OPP-projekt:

·        Den private del af investeringen i projektet er substantiel.

·        Finansiering, design, udførelse og drift er samlet i et samlet udbud.

·        Der foretages en systematisk, økonomisk funderet deling af risici mellem den offentlige og den private part, således at en given risiko allokeres til den part, der bedst kan forudse og håndtere risikoen, og som dermed kan sætte den laveste pris på risikoen.

 

Førend et projekt er OPP-egnet bør følgende kriterier endvidere være opfyldt:

·        Projektet skal have en volumen på 100 mio. kr. eller derover for den offentlige part, før transaktionsomkostningerne kan opveje fordele ved at benytte OPP.

·        OPP-leverandøren bør have mulighed for at etablere kommercielle aktiviteter i forbindelse med projektet, da det alt andet lige vil øge det private markeds incitamentet til at indgå i projektet. Endvidere kan kommercielle aktiviteter eventuelt bidrage til at reducere udgifterne for den offentlige part.

·        Den offentlige part skal være åben overfor nye udefrakommende tiltag og ikke pålægge OPP-leverandøren for mange restriktioner, da OPP leverandøren bør have frihed til at finde den mest optimale løsningsmodel for projektet.

 

Såfremt ovenstående kriterier er opfyldt og der ønskes størst mulig gevinst ved anvendelse af OPP, er mulighederne herfor større jo tidligere et projekt udbydes som et OPP-projekt og jo færre konkrete planer, der allerede foreligger for det konkrete projekt ved udbud.

 

Potentialerne ved anvendelse af OPP er bl.a., at der er fokus på totaløkonomi som følge af, at anlæg og drift sammentænkes før byggeriet igangsættes, og at OPP giver mulighed for at kombinere offentlige ydelser med private kommercielle aktiviteter, der eventuelt kan bidrage til, at udgiften for den offentlige ydelse reduceres. I OPP-projekter er der en dvidere potentiale for, at projektudvikle og etablere innovative løsningsmodeller som følge af samarbejdet mellem offentlige og private parter.

 

Det har i debatten omkring OPP været nævnt, at den offentlige part kan konvertere anlægsudgiften til løbende driftsudgifter ved et OPP projekt. Det skal hertil bemærkes, at det kan den offentlige part ikke, eftersom der i stedet skal deponeres et tilsvarende beløb for anlægsudgiften. Efter de gældende regler for kommunernes økonomiske aktivitet (låne- og deponeringsreglerne) skal en kommune ved indgåelse af en kontrakt, hvor der skal erlægges en ydelse over en længere årrække, deponere for det samlede kontraktbeløb ved kontraktens indgåelse. Selvom en privat investor skulle tilbyde fuldt ud at finansiere et anlæg hvor kommunen efterfølgende skulle leje sig ind, så skal kommunen deponere et tilsvarende beløb. Et OPP projekt skal derfor ikke vælges fordi en kommune vil konvertere anlægsudgiften til løbende driftsudgifter, men vælges fordi det kan tilbyde innovative løsninger, bedre styring, en reducering af den økonomiske risiko og dermed samlet være en bedre løsning for kommunen.