Mødedato: 18.04.2013, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om overenskomstforhold

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling og beslutning

Simon Strange, Taner Yilmaz og Muhammad Aslam har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 18. april 2013:
  1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter forhold om overenskomstforhold i udliciterede cafeer mv. og at Kultur- og Fritidsforvaltningen i den forbindelse udarbejder en redegørelse.


Kultur- og Fritidsforvaltningen bemærker, at et notat om sagen vil blive udsendt før mødet.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2013:

Der var udsendt forvaltningens notat om overenskomstforhold i cafeerne samt Hortens notat om bortforpagtning mv.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen. Kultur- og Fritidsforvaltningen vender tilbage med et notat, der dels belyser om en mærkningsordning vil være mulig/lovlig, dels uddyber den i notaterne beskrevne adgang til konkret at stille krav til en forpagter om at indgå eller iagttage overenskomstæssige krav. 

Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Birthe Skaarup og Susanne Møller ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "V, O og C kan ikke støtte en mærkningsordning af steder der har / ikke har overenskomst. Primært fordi det set med vores øjne ikke er lovligt, sekundært fordi det ikke er en kommunal opgave."
Til top