Forslag til prioritering af restaureringsopgaver på Rådhuset 2002 - 2005
Forslag til prioritering af restaureringsopgaver på Rådhuset 2002 - 2005
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 18. april 2002
30. Forslag til prioritering af restaureringsopgaver på Rådhuset 2002 - 2005
(KFU 168/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur – og Fritidsforvaltningen indstiller
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til prioritering af restaureringsopgaver på Rådhuset 2002 – 2005, og
at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at iværksætte og gennemføre de nævnte restaureringsopgaver efter tidsplanen.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2002
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Københavns Rådhus, der er fredet, er i både international og københavnsk sammenhæng et symbol og et kultur- og arkitektonisk klenodie.
På basis af en særbevilling på 9,7 mio. kr. blev der i 2000 påbegyndt en omfattende restaurering af først og fremmest Rådhusets repræsentationslokaler og deres møbler og interiør samt etableret en handicapelevator i siden mod H. C. Andersens Boulevard.
Rådhuset fylder 100 år den 12. september 2005, og i den anledning har Borgerrepræsentationen bevilget 1 mio. kr. i hvert af årene 2002 – 2005 til iværksættelse og gennemførelse af yderligere restaureringsopgaver.
Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift har derfor i samarbejde med Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA) udarbejdet prissat forslag til hvilke restaureringsarbejder der bør gennemføres, og en dertil knyttet overordnet tidsplan for gennemførelsen af disse.