Mødedato: 18.04.2002, kl. 16:00

Partnerskab om idræt

Partnerskab om idræt

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 18. april 2002

 

27. Partnerskab om idræt

(KFU 175/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget igangsætter arbejdet med en samlet vision for forbedring af de københavnske idrætsanlæg under Københavns Idrætsanlæg.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2002

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

På Borgerrepræsentationens møde den 24. januar 2002 stillede Mona Heiberg, Lars Engberg og Finn Rudaizky (alle A) forslag om, at der udarbejdes en samlet vision for forbedring og udnyttelse af hvert af de københavnske idrætsanlæg under Københavns Idrætsanlæg - også kaldet "Partnerskab om Idræt" (BR 26/02).

Der skal i første omgang igangsættes udviklingsarbejde inden for to hovedanlæg i byen, Sundby Idrætspark og Valby Idrætspark. I visionen for de to anlæg skal mulighederne for følgende bl.a. indgå:

  • Flere midler
  • Forbedret koordinering mellem bredde og elite
  • Flere ideer
  • Bedre udnyttelse af udendørsarealer
  • Bedre udnyttelse af eksisterende indendørsarealer
  • En bred brugerkreds skal kunne bruge anlægget

Baggrunden for initiativet er dels forslag fra anlæggenes brugere, dels at Københavns Kommune står over for at skulle renovere en række af byens idrætsfaciliteter. Hertil kommer ønsket om en bedre udnyttelse af eksisterende idrætsanlæg.

Forslagsstillerne finder, at udviklingsarbejdet skal ske i samarbejde mellem anlæggenes brugere, relevante forvaltninger i Københavns Kommune, KI og private investorer.

Hensigten er, at "Partnerskab om Idræt" skal udbredes, hvis det viser sig, at de første udviklingsarbejder giver et løft til anlæggene, de enkelte idrætsgrene og klubberne.

Medlemsforslaget blev henvist til Kultur- og Fritidsudvalget med høring af Økonomiudvalget. På den baggrund foreslås det, at Kultur- og Fritidsudvalget igangsætter arbejdet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen nedsætter en projektgruppe med deltagelse af relevante fagforvaltninger og KI. Kultur- og Fritidsudvalget vil efter sommerferien blive orienteret om status på arbejdet sammen med en redegørelse for den videre proces, herunder høring af Økonomiudvalget.

 

 

Til top