Mødedato: 18.04.2002, kl. 16:00

Billedkunstværksteder i Trekronergade 90 - støtte til etablering

Billedkunstværksteder i Trekronergade 90 - støtte til etablering

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 18. april 2002

 

12. Billedkunstværksteder i Trekronergade 90 - støtte til etablering

(KFU 144/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på ansøgning om støtte fra Foreningen Billedkunstværkstederne Trekronergade 90.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2002

Der blev begæret afstemning om et af Hellen Hedemann fremsat forslag om, at der bevilges støtte på 200.000 kr. Kassemæssig dækning anvises på konto 3.63.1 Musik (150.000 kr.) og konto 3.62.1 Teatre (50.000 kr.).

Et flertal (Hellen Hedemann , Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Klaus Hansen, Mona Heiberg og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.

Et mindretal (Martin Geertsen, Helle Sjelle, Leslie Arentoft og Karin Storgaard) stemte imod.

Klaus Bondam undlod at stemme.

Forslaget om bevilling af 200.000 kr. blev dermed tiltrådt.

Karin Storgaard begærede sagen indbragt til afgørelse for Borgerrepræsentationen (standsningsret efter styrelseslovens § 23).

 

RESUME

Foreningen Billedkunstværkstederne Trekronergade 90 har søgt om støtte til etablering af værksteder. Budgettet er på 200.000 kr.

Foreningen er en direkte fortsættelse af Foreningen Billedkunstværkstederne Siljangade 5, hvis lejeaftale blev opsagt pr. 1. januar 2002.

De ca. 30 arbejdende kunstnere i den brugerfinansierede forening har behov for opsætning af skillevægge samt diverse el- og vvs-arbejde for at gøre den lejede værkstedsbygning i Trekronergade 90 egnet til kunstnerisk virksomhed.

Kultur- og Fritidsudvalget vedtog på møde den 7. juni 2001 retningslinjer for billedkunstområdet og besluttede i den forbindelse ikke at yde tilskud til kunstnerværksteder/atelierer inden for en foreslået ramme på ½ - 1 mio. kr. årligt. Denne beslutning blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen på møde den 23. august 2001.

 

 

Til top