Medborgerhus ved Havnefronten
Medborgerhus ved Havnefronten
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. april 2002
24. Medborgerhus ved Havnefronten
(KFU 166/2002)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling i 2002 på 1,3 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.35.1 (tilskud til medborgerhuse) til inventar og haveanlæg i forbindelse med det nye medborgerhus ved Havnefronten
at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3. (idrætspuljen).
RESUME
I budget 2002 er der afsat i alt 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 1,3 mill. kr., finansieres via denne pulje.På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 21. februar 2002 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 32,565 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2002 (KFU 73/2002).
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 1,3 mill. kr. til færdiggørelse af medborgerhuset ved Havnefronten. Beløbet er fordelt med 500.000 kr. til inventar og indretning af bygningen og 800.000 kr. til et haveanlæg.
SAGSBESKRIVELSE
I budget 2002 er der afsat i alt 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 1,3 mill. kr., finansieres via denne pulje.
På Kultur – og Fritidsudvalgets møde den 21. februar 2002 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 32,565 mill. kr. til forbedring af idræts- og kultur-faciliteter i kommunen i 2002 (KFU 73/2002). Kultur – og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 1,3 mill. kr. til færdiggørelse af det nye medborgerhus ved Havnefronten (bilag 1).
Det principbesluttede beløb på 1,3 mill. kr. til medborgerhuset ved Havnefronten er fordelt 500.000 kr. til inventar og 800.000 kr. til et haveanlæg.
Inventar
Ifølge Byens Huse har det ikke været muligt at afholde samtlige udgifter til indkøb af nyt inventar inden for den tidligere bevilligede byggesum. Der mangler på nuværende tidspunkt blandt andet inventar til husets store samlingssal. Det fremgår af forslaget fra Byens Huse, at det søgte beløb skal anvendes til køb af 200 klapstole med tilhørende borde og til køb af PC, køkkenudstyr m.m. (bilag 2)
Haveanlæg
De resterende 800.000 kr. skal anvendes til et haveanlæg. Beløbet er fordelt med 670.000 kr. til en gartnerentreprise og 130.000 kr. til rådgivning, transport af jord m.m.. Arkitekt Poul Jensen, der i byggeperioden fungerede som bygherrerådgiver for KUC, har udarbejdet vedlagte skitse til anlægget (bilag 3).
Som supplement til haveanlægget har Ejendomsselskabet Norden tilbudt at sponsorere udgifter på i alt 170.00 kr. til inventar – bænke, stole, gartnerredskaber, snerydder m.v. Dette forudsætter imidlertid, at haveanlægget opføres i overensstemmelse med de fremsendte skitser.
MILJØVURDERING
Forslaget har ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften på i alt 1,3 mill. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje 2002).
Opgørelse over udmøntningen af beløb i idrætspuljen (i 1.000 kr.)
Hillerødgade Bad og Hal 265 kr.
Badefaciliteter til Boldklubben FIX (incl. drift 2002) 840 kr.
KULTURHAVN 2002 200 kr.
Sommerdans 2002 370 kr.
Omorganiseringen af KI/Byens Huse 6.140 kr.
Udmøntet beløb i alt pr. 21. marts 2002 7.815 kr.
Restbeløb i puljen før KFU-mødet 18. april 2002 24.750 kr.
Bademuligheder i havnen 2.076 kr.
Bellahøjbadet 5.500 kr.
Boldklubben Frem – omklædning 183 kr.
Østerbro Stadion – stangspring 419 kr.
Grøndalcentret 500 kr.
Handicapadgang Christianshavns Beboerhus og Amager Kulturpunkt 86 kr.
Færdiggørelse af havnefronten 1.300 kr.
Indstillet i alt til KFU-mødet 18. april 2002 10.064 kr.
Restbevilling ved tilslutning til indstillede projekter 14.686 kr.
Alle beløb er opgjort ekskl. moms.
BILAG
1. Beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde 21. februar 2002 (KFU 73/2002)
2. Notat af 2. april 2002 fra Byens Huse
3. Skitse af haveanlæg fra arkitekt Poul Jensen
Olga Brüniche-Olsen
/ Pernille Vange