Boldklubben Frem - renovering af omklædningsrum
Boldklubben Frem - renovering af omklædningsrum
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. april 2002
21. Boldklubben Frem - renovering af omklædningsrum
(KFU 164/2002)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling i 2002 på 183.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.1 til renovering af Boldklubben Frems omklædningsrum
at den kassemæssige dækning for driftsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje).
RESUME
I budget 2002 er der afsat i alt 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 183.000 kr., finansieres via denne pulje.På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 21. februar 2002 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 32,565 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2002 (KFU 73/2002).
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 183.000 kr. til renovering af omklædningsrum med tilhørende sanitet, vinduer, døre m.m. til Boldklubben Frem.
SAGSBESKRIVELSE
I budget 2002 er der afsat i alt 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 183.000 kr., finansieres via denne pulje.
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 21. februar 2002 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 32,565 mill. kr. til forbedring af idræts- og kultur-faciliteter i kommunen i 2002 (KFU 73/2002). Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 183.000 kr. til renovering af omklædningsrum med tilhørende sanitet, vinduer, døre m.m. til Boldklubben Frem (bilag 1).
Baggrund
Boldklubben Frem har mere end 800 medlemmer, hvoraf halvdelen er under 25 år. Omklædningsfaciliteterne er hårdt udnyttet, og klubben har gennem de seneste år ikke haft ressourcer til renovering, hvilket har betydet en omfattende nedslidning og øgede energiomkostninger.
Projektet
Klubben ønsker at anvende de 183.000 kr. til at renovere brusebadene, forbedre saniteten på toiletterne og udskifte knager. Samtidig skal der males, udskiftes døre og opsættes støvleskabe m.m. Det indgår også i projektet at udskifte og renovere alle vinduer til termoruder med tilhørende lukkemekanismer.
MILJØVURDERING
En udskiftning af vinduer og døre forventes at give en stor energibesparelse, da flere af vinduerne i dag ikke slutter tæt. Ved at reparere og udskifte lukkesystemerne til vinduerne kan man udlufte hurtigt og effektivt og dermed også spare energi og forbedre miljøet i lokalerne.
ØKONOMI
Der kan anvises kassemæssig dækning for udgiften på i alt 183.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje 2002).
Opgørelse over udmøntningen af beløb i idrætspuljen (i 1.000 kr.)
Hillerødgade Bad og Hal 265 kr.
Badefaciliteter til Boldklubben FIX (incl. drift 2002) 840 kr.
KULTURHAVN 2002 200 kr.
Sommerdans 2002 370 kr.
Omorganiseringen af KI/Byens Huse 6.140 kr.
Udmøntet beløb i alt pr. 21. marts 2002 7.815 kr.
Restbeløb i puljen før KFU-mødet 18. april 2002 24.750 kr.
Bademuligheder i havnen 2.076 kr.
Bellahøjbadet 5.500 kr.
Boldklubben Frem – omklædning 183 kr.
Østerbro Stadion – stangspring 419 kr.
Grøndalcentret 500 kr.
Handicapadgang Christianshavns Beboerhus og Amager Kulturpunkt 86 kr.
Færdiggørelse af havnefronten 1.300 kr.
Indstillet i alt til KFU-mødet 18. april 2002 10.064 kr.
Restbevilling ved tilslutning til indstillede projekter 14.686 kr.
Alle beløb er opgjort ekskl. moms.
BILAG
1. Beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde 21. februar 2002(KFU 73/2002)
2. Notat af 18. marts 2002 fra KI.
Olga Brüniche-Olsen
/ Pernille Vange