Fastelavn i København
Fastelavn i København
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. april 2002
17. Fastelavn i København
(KFU 151/2002)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et tilskud på 18.103,05 kr. til arrangementet Fastelavn i København
at der anvises dækning for udgiften på konto 3.64.1 Børn og unge (Ung Handleplan).
RESUME
Kulturfonden behandlede på møde den 21. februar 2002 en ansøgning om støtte til et fastelavnsarrangement den 9. februar 2002.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at finde anden finansiering.
En evalueringsrapport viser, at der deltog ca. 700 børn og voksne i den del af arrangementet, der fandt sted på Nationalmuseet og Rådhuspladsen.
SAGSBESKRIVELSE
Kulturfonden behandlede på møde den 21. februar 2002 (KFU 61/2002) en ansøgning fra Den Regionale Børnekulturkonsulent i Københavns Kommune (bilag 1) om støtte til et fastelavnsarrangement den 9. februar 2002, primært med aktiviteter på Nationalmuseet og Rådhuspladsen.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at finde anden finansiering (bilag 2).
Børnekulturkonsulenten har den 15. marts 2002 indsendt en evaluering (bilag 3) samt et regnskab for arrangementet (bilag 4). Af evalueringen fremgår, at ca. 700 børn og voksne deltog i arrangementet på Nationalmuseet og Rådhuspladsen. I 2000 og 2001 var deltagerantallet henholdsvis 3.000 og 1.500 børn og voksne. Det faldende deltagerantal skal bl.a. ses i sammenhæng med, at der efterhånden afvikles en del fastelavnsaktiviteter lokalt. Det fremgår endvidere af evalueringen, at arrangementet omfattede forberedende aktiviteter på Rigshospitalet, Københavns Hovedbibliotek og Biblioteket i Solvang Centret.
Af det indsendte regnskab fremgår det, at der har været indtægter på 105.650,13 kr., heri inkluderet et tilskud fra Byens Børn på 28.500 kr., og udgifter på 123.753 kr.. Regnskabet udviser således et samlet underskud på 18.103.05 kr.
På baggrund af behandlingen af ansøgningen på mødet den 21. februar 2002 indstiller forvaltningen, at udvalget bevilger 18.103.05 kr. af Børn og unge-midlerne til dækning af underskuddet.
MILJØVURDERING
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Der anvises dækning på konto 3.64.1 Børn og unge (Ung Handleplan)
Budget excl. moms kr. 605.000 kr.
Budget incl. moms 651.000 kr.
Hidtil bevilget 595.800 kr.
Denne indstilling 18.103,05 kr.
Restbeløb 37.096,95 kr.
BILAG
1. Ansøgning af 7. december 2001
2. Kopi af beslutningsprotokol vedr. KFU 61/2002
3. Evaluering 2002
4. Regnskab 2002
Olga Brüniche-Olsen
/ Merete Evers