Mødedato: 18.04.2002, kl. 16:00

Vanløse Bydels-Historiske Arkiv - ekstra tilskud

Vanløse Bydels-Historiske Arkiv - ekstra tilskud

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. april 2002

 

16. Vanløse Bydels-Historiske Arkiv - ekstra tilskud

(KFU 170/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder et ekstra tilskud til Vanløse Bydels-Historiske Arkiv til dækning af 2 måneders husleje i 2002 samt dækning af husleje i 2001.

 

RESUME

På sit møde den 7. marts 2002 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at bevilge et tilskud til Vanløse Bydels-Historiske Arkiv på 26.860 kr. Tilskuddet indbefatter et huslejetilskud på 21.640 kr.

Arkivet ansøger herudover om dækning af udgifter til 2 måneders ikke søgt husleje på 4.272 kr. i 2002 samt merudgifter på 14.659,29 kr. til husleje i 2001.

Midlerne til de lokalhistoriske arkiver er fordelt for 2002, og der er ikke i budgettet afsat flere midler til formålet.

 

SAGSBESKRIVELSE

På sine møder den 21. februar og den 7. marts 2002 (KFU 74/2002) besluttede Kultur- og Fritidsudvalget fordelingen af midler til de lokalhistoriske arkiver for 2002 Fordelingen indebar et tilskud til Vanløse Bydels-Historiske Arkiv på 26.860 kr.

Tilskuddet omfatter udgifter til materialer, affotografering, forsikring, udstilling og husleje jf. budget for 2002 af 1. oktober 2001 (bilag 1). Der gives ikke tilskud til rengøring, kontingenter og administration.

I det indsendte budget for 2002, som ligger til grund for Arkivudvalgets indstilling og Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning, er huslejeudgiften fastsat til 21.640 kr. Arkivet har dog senere jf. notat af 28. februar 2002 (bilag 2) oplyst, at der i budgettet er regnet forkert, således at der ikke er medtaget husleje for to måneder svarende til 4.272 kr.

Vanløse Bydels-Historiske Arkiv har endvidere oplyst, at arkivet i 2001 havde forhøjede udgifter til lokaleleje på 14.659,29 kr. Disse merudgifter har påført arkivet et underskud, der dog ifølge regnskabet for 2001 er dækket af Vanløse Lokalråd og Vanløse Lokalhistoriske Forening (bilag 3).

Da midlerne til de lokalhistoriske arkiver er fordelt for 2002, og der ikke i budgettet er afsat flere midler til formålet, indstilles det, at der ikke bevilges et ekstra tilskud til Vanløse Bydels-Historiske Arkiv i 2002.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

BILAG

1. Budget 2002 af 1. oktober 2001

2. Notat af 28. februar 2002 med påtegning fra arkivet

3. Regnskab for 2001 af 18. februar 2002

Olga Brüniche-Olsen

/Merete Evers

 

 

Til top