Mødedato: 18.04.2002, kl. 16:00

Husets Børnefilmklub 2002

Husets Børnefilmklub 2002

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. april 2002

 

15. Husets Børnefilmklub 2002

(KFU 154/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger Husets Børnefilmklub 25.000 kr. i tilskud i 2002

at der anvises dækning for beløbet for på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ung handleplan).

 

RESUME

Husets Børnefilmklub søger om 25.000 kr. til afviklingen af programmet for 2002. Børnefilmklubben modtog i 1999 23.500 kr., i 2000 25.000 kr. og i 2001 25.000 kr. i tilskud med den begrundelse, at filmklubben var den eneste filmklub i Københavns Kommune, der til forskel fra diverse skolebiografordninger, giver børnene mulighed for at se kvalitetsfilm sammen med deres forældre i weekenderne.

Børnefilmklubben forventer et uændret aktivitetsniveau i 2002 i forhold til 2001.

 

SAGSBESKRIVELSE

Husets Børnefilmklub har i brev af 13. februar 2002 (bilag 1) søgt om 25.000 kr. i støtte til afviklingen af programmet for 2002. Vedlagt ansøgningen er budget for 2002, regnskab for 2001 samt en aktivitetsplan. Børnefilmklubben forventer at vise 7 film for aldersgruppen 6-14 år og 7 film for aldersgruppen 10-14 år. Budgettet for 2002 viser et forventet underskud på 25.000 kr.

Husets Børnefilmklub modtog 25.000 kr. i tilskud fra de frie midler i 2001 og filmklubben viste samme år 7 film for aldersgruppen 6-14 år og 7 film for aldersgruppen 10-14 år. I 1999 og 2000 modtog filmklubben henholdsvis 23.500 kr. og 25.000 kr. i tilskud fra Børn og Unge-midlerne.

Tilskuddene er givet på baggrund af, at filmklubben er den eneste filmklub i Københavns Kommune, der til forskel fra diverse skolebiografordninger, giver børnene mulighed for at se kvalitetsfilm sammen med deres forældre i weekenderne samt på baggrund af, at filmklubben indgår som et led i det samlede tilbud af kultur for børn, unge og deres forældre i Københavns Kommune.

Da Husets Børnefilmklub fortsat er et led i Københavns Kommunes samlede tilbud af kultur for børn, unge og deres forældre, indstilles det, at der ydes et tilskud på 25.000 kr. til Husets Børnefilmklub i 2002.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ung handleplan).

3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ung handleplan)

Budget ex. moms 605.000 kr.

Budget incl. moms 651.000 kr.

Hidtil bevilget 595.800 kr.

Denne indstilling 25.000 kr.

Restbeløb 30.200 kr.

BILAG

1. Ansøgning af 13. februar 2002 med bilag fra Husets Børnefilmklub.

 

Olga Brüniche-Olsen

/ Merete Evers

 

 

Til top