Mødedato: 18.03.2004, kl. 16:00

Copenhagen Summer Festival 2004

Copenhagen Summer Festival 2004

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 18. marts 2004

 

 

7.      Copenhagen Summer Festival 2004

(KFU  69/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2004

Mona Heiberg deltog ikke i punktets behandling på grund af inhabilitet.

 

Der blev begæret afstemning om følgende af Finn Rudaizky stillede forslag:

"Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 98.000 kr. til festivalen i 2004.

Kassemæssig dækning for udgiften på 98.000 kr. anvises på konto 3.64.1 (Andre kulturelle opgaver eksklusiv puljer) under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen tiltræder overførselsønskerne fra 2003 til 2004."

Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Martin Geertsen og Helle Sjelle stemte for forslaget.

Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Leslie Arentoft og Jens Kjær Christensen stemte imod.

Karin Storgaard undlod at stemme.

Forslaget bortfaldt dermed på grund af stemmelighed. Som konsekvens heraf betragtedes forvaltningens indstilling dermed som tiltrådt, således at der meddeles afslag på ansøgningen.

 

 

Klaus Hansen begærede udførelsen af beslutningen om at meddele afslag standset og sagen indbragt til afgørelse af Borgerrepræsentationen (standsningsret efter styrelseslovens § 23).

 

Jens Kjær Christensen begærede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Enhedslisten stemmer imod ændringsforslaget, da Enhedslisten ønsker at de 98.000 kr. som er de sidste frie midler i budget 2004 anvendes til at forhindre stigninger af entreen til Københavns Bymuseum, jf. dagsordenens punkt 5."

 


 


Til top