Skitseforslag til idrætshal på Holmen/Arsenaløen - fællesindstilling UUF/KFF
Skitseforslag til idrætshal på Holmen/Arsenaløen - fællesindstilling UUF/KFF
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 18. marts 2004
10. Skitseforslag til idrætshal på Holmen/Arsenaløen - fællesindstilling UUF/KFF
(KFU 86/2004)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til
Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at det vedlagte skitseprojekt vedrørende etablering af en idrætshal på
Holmen tages til efterretning
at forslaget om etablering af en idrætshal på Holmen, inkl.
forudsætningerne om udbygningen af Christianshavns Gymnasium, indgår i
budgetforhandlingerne for 2005.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2004
Følgende personer havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:
Repræsentanter fra følgende foreninger mv.:
Christianshavns Ældreråd
· Bent Johansen
· Jan Nyegaard
Socialdemokraterne i 2. kreds, Christianshavn
· Bodil Randklev
· Viveca Liventhal
· Ole Ullby
Christianshavns Idræts Klub
· Dan M. Sørensen
Christianshavns Lokalråd
· Morten Lind
Forvaltningen havde på mødet uddelt følgende materiale om sagen:
· Revideret indstilling vedrørende skitseforslag til idrætshal på Holmen/Arsenaløen modtaget fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen den 18. marts 2004 samt notat af 18. marts 2004 fra Fritid & Idræt samt notat af 17. marts 2004 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at lægge den reviderede indstilling til grund for udvalgets behandling af sagen.
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Borgerrepræsentationen
bevilgede den 22. maj 2003 (BR 219/03) 180.000 kr. til et
ideoplæg/ski
tseforslag til en idrætshal på Holmen/Arsenaløen.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har sammen med
Nøhr & Sigsgaard udarbejdet vedlagte skitseforslag samt en oversigt over
anlægsudgifterne. Det er sket i samarbejde med de lokale interessenter i området
og KI.
Skitseforslaget
anskueliggør idrætshallens opbygning og indhold. Forslaget imødekommer behovene
for idrætsudfoldelse – både for foreningslivet og institutionerne - og for
andre lokale kulturaktiviteter. Samtidig har hallen også kapacitet til at huse
større forsamlinger m.v.
Anlægsudgifterne for
idrætshallen vil være i størrelsesordenen 37,7 mio. kr. (p/l 2004), hvoraf det
forventes, at Kultur- og Fritidsudvalget bidrager med 27,7 mio. kr., og at
Uddannelses- og Ungdomsudvalget bidrager med i størrelsesordenen 10 mio. kr.,
som led i en udbygning af Christianshavns Gymnasium med yderligere 1 spor ud
over den udbygning, der aktuelt drøftes.
Forvaltningerne
foreslår, at skitseprojektet tages til efterretning, og at forslaget, inkl.
forudsætningerne om udbygning af Christianshavns Gymnasium, indgår i budgetforhandlingerne
for 2005 og efterfølgende år.