Studietur til Venedig 2004
Studietur til Venedig 2004
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. marts 2004
Sager til beslutning
22. Studietur til Venedig 2004
(KFU 81/2004)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at gennemføre en studietur til Venedig i tiden 22. – 25. oktober 2004
at der anvises
dækning for rejseudgifterne på 126.000 kr. på konto 6.41.1 Kommunalbestyrelsen
(studie- og tjenesterejser).
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 19. februar 2004, at en indstilling om en studietur til Venedig i efteråret 2004 optages på dagsordenen for udvalgets møde den 18. marts 2004.
Det indstilles, at studieturen til Venedig afvikles i tiden 22.- 25. oktober 2004, i forbindelse med at kunstudstillingen Biennalen afvikles i Venedig.
SAGSBESKRIVELSE
På mødet den 19. februar 2004 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at en indstilling om en studietur til Venedig i efteråret 2004 optages på dagsordenen for udvalgets møde den 18. marts 2004.
La Biennale
Kunstudstillingen
Biennalen afvikles i Venedig i perioden 5. september til 7. november 2004.
Med Venedigs
daværende borgmester Riccardo Selvatico i spidsen, blev det i året 1893
besluttet at gennemføre en udstilling af moderne italiensk kunst. Udstillingen
fik navnet La Biennale, og allerede året efter blev der taget beslutning om at
gentage kunstudstillingen.
Biennalen har
gennem årene gennemgået en udvikling, der gør at den i dag foruden italienske
kunstneres værker også rummer værker af kunstnere fra andre lande. I 2002 var
42 lande repræsenteret i Biennalen.
Fra 1980 fik
moderne arkitektur sin plads i den venezianske biennale. I perioden 5.
september – 7. november 2004 er det 9. gang at Biennalen afvikles med
udstillinger af moderne arkitektur.
Ved sidste
Biennale i 2002 var det store danske bidrag "Copenhagen X". Også i år vil der
være danske deltagere i Biennalen. Disse udvælges af "Dansk Arkitektur Center".
Udvælgelsen har endnu ikke fundet sted, men der arbejdes med at vælge unge
danske arkitekter i syv forskellige kategorier indenfor det fælles emne "Rebrand
Denmark – Too Perfect". Udvælgelsen sker i samarbejde med den canadiske
arkitekt Bruce Mau.
Det foreslås, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at gennemføre en studietur til Venedig i tiden 22. – 25. oktober 2004 i forbindelse med kunstudstillingen Biennalen.
Det endelige
program for studieturen er endnu ikke fastlagt, men det forventes, at der
foruden at gæste Biennalen vil blive mulighed for rundvisning i Venedigs specielle
arkitektur.
ØKONOMI
Foreløbigt
budget for turen ved 14 deltagere:
Fly 3.000 kr.
pr. deltager 42.000
kr.
Hotel 1.100 kr. pr.
deltager pr. døgn 46.200 kr.
Forplejning 400 kr. pr. deltager pr. døgn 22.400 kr.
Transport
under ophold 400 kr. pr. deltager 5.600 kr.
Guide samt
diverse entrepriser 14.000
kr.
I alt 130.200 kr.
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Forslaget har
ikke miljømæssige konsekvenser.
BILAG
Ingen
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen