Mødedato: 18.03.2004, kl. 16:00

Medlemsforslag - 10 punkts plan for samarbejde om utilpassede børn og unge

Medlemsforslag - 10 punkts plan for samarbejde om utilpassede børn og unge

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. marts 2004

& nbsp;

 

Sager til beslutning

 

21.      Medlemsforslag - 10 punkts plan for samarbejde om utilpassede børn og unge

(KFU  76/2004)

 

INDSTILLING

Bo Asmus Kjeldgaard (F), Martin Geertsen (V) og Per Bregengaard (Ø) foreslår, at den foreliggende "10 punkts plan for samarbejde om utilpassede børn og unge"  godkendes i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget som grundlag for det videre arbejde.

 

 

RESUME

Bo Asmus Kjeldgaard (F), Martin Geertsen (V) og Per Bregengaard (Ø) foreslår,  at den foreliggende "10 punkts plan for samarbejde om utilpassede børn og unge" godkendes i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget som grundlag for det videre arbejde.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Per Bregengaard (Ø) stillede på fællesmødet mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 4. februar 2004 et forslag til "10 punkts plan for samarbejde om utilpassede børn og unge", og udvalgene tilsluttede sig følgende i enighed: 

at borgmestrene for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget på udvalgenes vegne tager kontakt til borgmesteren for Kultur- og Fritidsudvalget m.h.p. på at få dennes kommentarer indarbejdet i 10 punkts planen.

at den reviderede 10 punkts plan herefter behandles i de tre udvalg, som tager stilling til, om planen skal være kommissorium for forvaltningernes videre arbejde.

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen på baggrund af kommissoriet udarbejder en indstilling til et fællesmøde mellem de tre udvalg i maj.

Borgmestrene for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen har på møde den 1. marts 2004 vedtaget, at den foreliggende 10 punkts plan fremlægges til godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget som grundlag for det videre arbejde.

Indstilling fra de tre forvaltninger fremlægges i givet fald til fællesmødet mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 26. maj 2004.

 

BILAG

1.                                     10 punkts plan for samarbejde om utilpassede børn og unge

 

Carsten Haurum

/Preben Rohde

 

 

 

 

 

 


 


Til top