Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. marts 2004
Sager til beslutning
17. Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
(KFU 82/2004)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2004 konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 8,8 mill. kr. til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning for beløbet på 8,8 mill. kr. på [Konto følger senere
at Borgerrepræsentationen beslutter, at såfremt der efter valget er ubrugte midler, tilbageføres disse til Økonomiudvalgets budget
at Borgerrepræsentationen beslutter, at en af stemmemodtagerne ved brevafstemning i private hjem og på plejehjem fortsat er en person, der udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning.
RESUME
Valg til Europa-Parlamentet afholdes den 13. juni 2004, og tillægsbevilling på 8,8 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter.
SAGSBESKRIVELSE
Valg til Europa-Parlamentet afholdes den 13. juni 2004, og tillægsbevilling på 8,8 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter.
Udgifterne til valg til Europa-Parlamentet skønnes at ville fordele sig således:
Diæter og lønudgifter |
3.558.500 kr. |
|
Udsendelse af valgkort, valgudtræk m.v. |
2.200.000 kr. |
|
Stemmesedler, tryksager & annoncer |
358.000 kr. |
|
Valgsteder, etablering og drift |
900.000 kr. |
|
Bespisning m.v. |
1.017.500 kr. |
< o:p> |
Kørsel |
50.000 kr. |
|
Diverse |
660.000 kr. |
|
I alt |
8.744.000 kr. |
=> 8.8 mill. kr. |
Ved lovændring af 28. marts 2001 blev det muligt for kommunalbestyrelsen at beslutte, at en af stemmemodtagerne ved brevafstemning i private hjem og på plejehjem er en person, der udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning.
Indtil da var det ved lov bestemt, at der ved denne brevafstemning skulle medvirke to tilforordnede vælgere. Det har imidlertid været meget svært for de politiske partier at indstille det fornødne antal tilforordnede vælgere, der både fysisk og tidsmæssigt kunne afse tid som brevstemmemodtagere i de ca. tre uger, som afstemningen varer.
Borgerrepræsentationen besluttede i sit møde den 6. september 2001, at en af stemmemodtagerne ved brevafstemning i private hjem og på plejehjem er en person, der udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning og det indstilles, at Borgerrepræsentationen beslutter, at denne ordning fortsat skal være gældende.
MILJØVURDERING
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Det
indstilles, at beløbet på 8,8 mill. kr. anvises på Konto følger senere. Eventuelle ubrugte midler i forhold til de
8,8 mill. kr. tilbageføres til følger.
HØRING
Der er ikke foretaget høringer.
BILAG
1. Budget for valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
2. Bilag til budget
Carsten Haurum
/Birgitte Rasmussen