Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab for 2003
Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab for 2003
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. marts 2004
Sager til beslutning
15. Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab for 2003
(KFU 89/2004)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og
Fritidsudvalget godkender udvalgets årsregnskab for 2003, som det fremgår af
bilag 1.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget har et samlet budget (korrigeret budget) for 2003 på 916,9 mio. kr. fordelt med 722,2 mio. kr. på driftsområdet og 194,7 mio. kr. på anlægsområdet.
Regnskabet for 2003 viser samlet et forbrug på 830,3 mio. kr. fordelt med 702,4 mio. kr. på driftsområdet, 88,9 mio. kr. på anlægsområdet og 39,0 mio. kr. på finansposterne.
Afvigelserne mellem budget og regnskab, der forklares i bilag 1 (de specielle bemærkninger), udgør samlet 86,6 mio. kr. fordelt som nettomindreudgifter på 19,8 mio. kr. på driftsområdet, nettomindreudgifter på 105,8 mio. kr. på anlægsområdet og nettomerudgifter på 39,0 mio. kr. på finansposterne.
Regnskabsresultatet på driftsområdet fordelt efter funktioner (formål) bærer præg af, at flere forhold var uafklarede på tidspunktet for budgetvedtagelsen. De væsentligste af disse vedrører kommunaliseringen af kultur- og medborgerhusene samt udmøntning af centralt placerede lønmidler og vedrører funktionerne 0.30.1 Københavns Idrætsanlæg, 0.35.1 Kultur og medborgerhuse, 3.50.1 Folkebiblioteker, 3.64.1 Andre kulturelle opgaver og 6.51.1 Sekretariat og forvaltning.
Af reelle afvigelser skyldes flere, at bevilgede projekter af forskellige årsager ikke har kunnet effektueres i 2003. Bevillingerne til disse forventes overført til de samme formål i 2004. De beløbsmæssigt største er Team København 4,8 mio. kr., Kløvermarkens Tennisklub 1,6 mio. kr., Berlin/Øresund samarbejdet 4,5 mio. kr., Øvelokaler i Den Brune Kødby 1,5 mio. kr. og IT-portalen (fritidsfaciliteter) 2,8 mio. kr.
På anlægsområdet forventes det, at stort set hele afvigelsen på 105,8 mio. kr. skal overføres til 2004 til de samme formål. 84,6 mio. kr. vedrører idrætsprojekter, 3,9 mio. kr. biblioteksprojekter og 16,6 mio. kr. vedrører renoveringsprojekter under ejendomsdrift.
Bevægelserne på finansposterne, der samlet viser (mer)udgifter på 39,0 mio. kr., fordeler sig i det væsentlige som afviklede kortfristede tilgodehavender på 7,7 mio. kr., afviklet kortfristet gæld på 48,5 mio. kr., indbetaling af 1,4 mio. kr. vedrørende indestående deposita for lejemål under Ejendomsdrift. Øvrige poster beløber sig netto til merindtægter på 0,4 mio.kr.
Af 35 definerede mål i budget 2003 er 26 opfyldt 100%, 9 er delvist gennemført, mens 7 mål hverken er opnået helt eller delvist.
Nærmere forklaring fremgår af bilag 1.
SAGSBESKRIVELSE
Kultur- og Fritidsforvaltningen har i henhold til det af Økonomiudvalget godkendte "Regnskabscirkulære 2003 for Københavns Kommune" den 5. marts 2004 fremsendt Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab for 2003 til Økonomiforvaltningen, som det fremgår af bilag 1.
Ifølge regnskabscirkulæret skal fagudvalgene have godkendt regnskaberne senest den 19. marts 2004 og indberettet disse til Økonomiforvaltningen, hvor de bliver indarbejdet i Økonomiudvalgets forelæggelse af kommunens samlede regnskab for Borgerrepræsentationen.
I udvalgets regnskab, også kaldet de specielle bemærkninger, skal der redegøres for de afvigelser, der er mellem bevillinger og regnskab – som udgangspunkt dog kun afvigelser, der på funktionsniveau (fx. på biblioteksområdet under ét) overstiger 2 mio. kr.
Ud over regnskabets beløbsmæssige størrelser indeholder de specielle bemærkninger i relevant omfang redegørelser for aktivitetstal samt mål og resultater. Disse redegørelser tager som hovedregel udgangspunkt i budgettet, men også andre relevante aktivitetstal og resultater kan indarbejdes.
Regnskabsresultatet
Kultur- og Fritidsudvalgets 2003-budget blev vedtaget i oktober 2002 med en nettoudgiftsramme på 698,4 mio. kr. fordelt med 688,6 mio. kr. til det rammebelagte driftsområde og 9,8 mio. kr. til det rammebelagte anlægsområde.
Der er i løbet af 2003 givet tillægsbevillinger på 218,5 mio. kr., således at det samlede budget (korrigeret budget) for 2003 udgør 916,9 mio. kr., der fordeler sig med 722,2 mio. kr. til driftsområdet og 194,7 mio. kr. til anlægsområdet.
Regnskabet viser samlet nettoudgifter på 830,3 mio. kr. fordelt med 702,4 mio. kr. på driftsområdet, 88,9 mio. kr. på anlægsområdet og 39,0 mio. kr. på finansposterne.
Afvigelserne mellem budget og regnskab (til forklaring) beløber sig dermed netto til mindreudgifter på 86,6 mio. kr., der fordeler sig med mindreudgifter på 19,8 mio. kr. under driftsområdet, mindreudgifter på 105,8 mio. kr. under anlægsområdet samt merudgifter på 39,0 mio. kr. under finansposterne.
Kultur- og Fritidsudvalgets drifts- og anlægsbudget er delt i 2 bevillingsområder, Kultur og Fritid samt Ejendomsdrift. Den regnskabsmæssige afvigelse fordeler sig herefter således på bevillingsområderne: Afvigelsen på driftsområdet (mindreudgifter på 19,8 mio. kr.) fordeler sig med 18,2 mio. kr. på Kultur og Fritid og 1,6 mio. kr. på Ejendomsdrift. Tilsvarende fordeler afvigelsen på anlægsområdet (mindreudgifter på 105,8 mio. kr.) sig med 89,3 mio. kr. på Kultur og Fritid og 16,5 mio. kr. på Ejendomsdrift.
Forklaringer på
afvigelser
Driftsområdet
Regnskabsresultatet på driftsområdet fordelt efter funktioner (formål) bærer præg af, at flere forhold var uafklarede på tidspunktet for budgetvedtagelsen. Flere budgetposter har derfor været placeret som helhed på en bestemt funktion og efterfølgende udmøntet decentral i Kultur- og Fritidsudvalgets regie. Dermed er disse udmøntninger ikke registreret i korrigeret budget og må derfor indgå i forklaringerne til de enkelte funktioner.
De væsentligste af disse vedrører kommunaliseringen af kultur- og medborgerhusene samt udmøntning af centralt placerede lønmidler.
De væsentligste er følgende:
Funktion 0.30.1 Fælles formål, der dels indeholder tilskuddet til Københavns Idrætsanlæg dels en række andre bevillinger til idrætsprojekter, viser bl.a. merudgifter til Teknisk Afdeling på 2,9 mio. kr., der skyldes, at Teknisk Afdeling blev overført fra Byens Huse, og budgettet derfor var placeret under funktion 0.35.1 Andre fritidsfaciliter, der derfor har tilsvarende mindreudgifter.
Tilsvarende viser funktion 0.35.1 bl.a. mindreudgifter på ca. 8 mio. kr., der skyldes. at budgettet vedrørende kultur- og medborgerhusene indeholder midler til administrative formål, der forbrugsmæssig er afholdt over funktion 6.51.1 Sekretariat og forvaltning.
Funktion 3.50.1 Folkebiblioteker viser umiddelbart merudgifter på 2,3 mio. kr. Tages der imidlertid højde for, at der i forvaltningen er udmøntet midler fra den centrale lønpulje (forbeholdt overenskomstmæssige ændringer) under funktion 6.51.1 Sekretariat og forvaltning, vender afvigelsen til mindreudgifter på ca. 0,2 mio. kr.
Tilsvarende gør sig gældende under funktion 3.64.1 Andre kulturelle opgaver, hvor der er registreret mindreudgifter vedrørende Kraftwerket og Krudttønden på 3,1 mio. kr., der modsvares af tilsvarende merudgifter under funktion 0.35.1 Andre fritidsfaciliteter.
Flere afvigelser skyldes, at der er afsat driftsmidler til projekter, der af forskellige årsager ikke har kunnet effektueres i 2003. Bevillingerne til disse forventes overført til de samme formål i 2004. Her skal som de beløbsmæssigt største nævnes tilskud til Team København 4,8 mio. kr., driftstilskud til Kløvermarkens Tennisklub 1,6 mio. kr., Berlin/Øresund samarbejdet 4,5 mio. kr., Øvelokaler i Den Brune Kødby 1,5 mio. kr. og IT-portalen (fritidsfaciliteter) 2,8 mio. kr.
Anlægsområdet
På anlægsområdet forventes det, at stort set hele afvigelsen på 105,8 mio. kr. skal overføres til 2004 til de formål, der allerede er besluttet. Disse projekter er oplistet i bilag 1. Af det samlede beløb vedrører 84,6 mio. kr. idrætsprojekter, 3,9 mio. kr. vedrører biblioteksprojekter, mens 16,6 mio. kr. vedrører renoveringsprojekter under ejendomsdrift.
Finansposterne
Bevægelserne på finansposterne, der samlet viser (mer)udgifter på 39,0 mio. kr., skyldes i det væsentlige kommunaliseringen af kultur- og medborgerhusene og de deraf følgende åbningsposteringer i status. Dette beløber sig til udgiftsposteringer på 7,6 mio. kr. under kortfristede tilgodehavender (mindreudgifter) og indtægtsposteringer på 15,7 mio. kr. under kortfristet gæld i øvrigt (mindreindtægter).
Samlet er kortfristede tilgodehavender afviklet med 7,7 mio. kr., og kortfristet gæld i øvrigt er afviklet med 48,5 mio. kr. Endelig er der vedrørende indestående deposita vedrørende lejemål under Ejendomsdrift indbetalt 1,4 mio. kr. Øvrige poster beløber sig netto til merindtægter på 0,4 mio. kr.
Mål og resultatkrav
I løbet af 2003 er mål og resultater indberettet i forbindelse med halvårsprognosen. Nedenstående tabel viser mål og resultater ved udgangen af 2003 sammenholdt med halvårsresultatet.
I de specielle bemærkninger i bilag 1 er der til de enkelte resultatkrav afgivet forklaring til væsentlige afvigelser.
Bevilling |
Antal mål |
Gennemført 100 % eller derover |
Delvist gennemført |
Ikke gennemført |
Kultur og fritid |
23 |
13 |
5 |
5 |
Ejendomsdrift |
6 |
4 |
1 |
1 |
Anlæg |
6 |
2 |
3 |
1 |
Total |
35 |
19 |
9 |
7 |
|
|
|
|
|
Forventning ved halvåret |
34 |
26 |
5 |
3 |
Bilag til
regnskabet
Der er i forbindelse med regnskabet fremsendt en række obligatoriske bilag til Økonomiforvaltningen. Disse bilag fremlægges til udvalgets orientering.
MILJØVURDERING
-
ØKONOMI
Indstillingen
har ingen selvstændig økonomisk virkning.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
1. Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab for 2003 (de specielle bemærkninger)
Følgende bilag er fremlagt til orientering:
· Garanti- og eventualrettigheder (bilag 5)
· Oversigt over Københavns Kommunes selskabsdeltagelse (bilag 6)
· Nye leasingaftaler indgået i 2003 (bilag 8)
· Opgørelse over låneberettigede udgifter i 2003 (bilag 9)
· Tilskudsmidler i 2003 (bilag 10)
· Anlægsoversigt (bilag 12)
· Personaleoversigt
Carsten Haurum
/Olga Brüniche-Olsen