Mødedato: 18.03.2004, kl. 16:00

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet - fællesindstilling FAF/KFF

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet - fællesindstilling FAF/KFF

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. marts 2004

 

 

Sager til beslutning

 

13.      Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet - fællesindstilling FAF/KFF

(KFU  83/2004)

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen ind­stiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget bevilger:

 

-         tilskud på 35.000 kr. til Københavns Boldspil-Union til gennemførelse af projektet "Copenhagen Streetsoccer-Leaque".

-         tilskud på 154.500 kr. til GAM3 til gennemførelse af projektet "GAM3 Streetbasketball 2004".

-         tilskud på 61.000 kr. til Foreningen til Fremme af Idræt i Holmbladsgade (FFIH) til gennemførelse af projektet "Modelprojekt for bedre trivsel blandt etniske piger".

-         tilskud på 9.500 kr. til Svømmeklubben København KFUM (SKK) til gennemførelse af projektet "Kvindesvømning for muslimske kvinder og andre".

-         tilskud på 155.000 kr. til Dans i Nordvest til gennemførelse af projektet "Integrations – Satellitprojekt i foreningen Dans i Nordvest".

-         tilskud på 196.568 kr. til Fremad Amager til forlængelse af projektet "Indvandrekonsulent".

-         tilskud på 31.700 kr. til påTVÆRS, Foreningen til fremme af tværkulturelt samarbejde i Akacieparken, til gennemførelse af projektet "Brobygning til foreningslivet".

-         tilskud på 14.700 kr. til Østerbro Idrætsforening til gennemførelse af projektet "Alternativ fodboldskole for etniske minoriteter".

 

 

RESUME

Der er fire årlige ansøgningsfrister til Brobygningspuljen. Der er pr. 1. februar 2004 indkommet 8 ansøgninger. Der indstilles uddelt i alt kr. 657.968 kr. Næste ansøgningsfrist er d. 1. maj 2004.

Samlet set vurderes 1.625 borgere at få gavn af de otte indstillede projekter. Det forventes, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen den 17. marts 2004 og Kultur- og Fritidsudvalget den 18. marts 2004.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I forlængelse af drøftelserne på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsmødet d. 21. januar 2004 og på Kultur- og Fritidsudvalgsmødet d. 29. januar 2004, har Projektrådgivningen ændret praksis i forhold til fremstillingen af projekterne. Fremover vil pris pr. gavnet borger for hvert enkelt projekt fremgå af projektbeskrivelserne (bilag 1). Endvidere vil det samlede antal gavnede borgere for hver ansøgningsrunde fremgå af indstillingsresumeet ovenfor.

Af bilag 1 fremgår en uddybende beskrivelse af ansøgningerne samt indstillingen.

I bilag 2 orienteres udvalgene i henhold til retningslinierne om bevilling og anvendelse af de 50.000 kr., der via retningsliniernes § 13 i 2003 var afsat til initiativer og aktiviteter, som understøtter Projektrådgivningens opsøgende arbejde.

 

MILJØVURDERING

Sagen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Budgettet for 2004 inkluderer - foruden de 1,2 mio. kr. - Brobygningsmidler fra 2003 på 208.800 kr. (overførsel af lønmidler fra 2002 til 2003, jf. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på mødet d. 13. november 2003). Derudover inkluderer budgettet de af foreningslivets tilbagebetalte midler i 2003 på 6.174 kr. samt de i 2003 ubrugte midler fra § 13 på 6.188 kr.

I henhold til retningsliniernes § 13, godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 21. januar 2004 og af Kultur- og Fritidsudvalget d. 29. januar 2004, er der afsat 50.000 kr. til at understøtte Projektrådgivningens opsøgende arbejde. De nærmere forudsætninger for bevillingen fremgår af retningslinierne § 13 (Bilag 1).

 

Budgettet for Brobygningspuljen 2004 ser derfor således ud:

 

Brobygningspuljen 2004 incl. moms 1.200.000,00 kr.

Aktivitetsmidler (jf. § 13) - fratrækkes 50.000,00 kr.

Brobygningsmidler (2003)                   208.800,00 kr.

Tilbagebetalte midler (2003)                    6.174,83 kr.

Ubrugte midler § 13 (2003)                     6.188,00 kr.

Til bevilling i 2004                         1.371.162,83 kr.

 

Rest januar 2004                                1.371.162,83 kr.

Indstillet i denne indstilling                  657.968,00 kr.

Rest                                                       713.194,83 kr.

 

Der anvises kassemæssig dækning via det fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overførte beløb på 3,38 mio. kr. i 2003 priser – jf. samarbejdsaftale for 2004, godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 21. januar 2004 og af Kultur- og Fritidsudvalget d. 29. januar 2004 – til Kultur- og Fritidsudvalget, Kultur og Fritid, konto 3.71.1.

 

BILAG

1.      Beskrivelse af projekterne.

2.      Orientering vedr. brug af § 13-midler (50.000 kr.).

3.      Ansøgningerne (fremlagt på møderne).

 

 

             Grethe Munk                           Carsten Haurum

 


 


Til top