Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. marts 2004

Sager til beslutning

< /p>

12. Idrætspolitisk Redegørelse 2004

(KFU 87/2004)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget sender vedlagte 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' til høring i DIF København, DGI Storkøbenhavn, DFIF Storkøbenhavn, Idrætssamvirkerne, KI, Valby Lokalråd, Ældrerådene, Integrationsrådet, eksisterende kvarterløft, medborgerhusene, Folkeoplysningsudvalget og Københavns Kommunes politiske udvalg

at høringsfristen bliver fem uger, hvorefter redegørelsen med høringssvar forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til endelig behandling.

RESUME

Borgerrepræsentationen (BR 173/2000) har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år på baggrund af en indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'. Redegørelsen indeholder indledning, anbefalinger, resumé samt følgende kapitler: 1: Fundamentet for Københavns Kommunes idrætspolitik, 2: Idrætsbilledet i København 2004, 3: Den organiserede idræt, 4: Den selvorganiserede idræt og 5: De ikke-idrætsaktive. Desuden indeholder redegørelsen følgende bilag: 1: Anbefalinger - nyanlæg og renoveringer, 2: Anlæg med forventet driftsproblemer, 3: Status 2001-2003

'Idrætspolitisk Redegørelse 2004' foreslås sendt til høring i DIF København, DGI Storkøbenhavn, DFIF Storkøbenhavn, Idrætssamvirkerne, KI, Valby Lokalråd, Ældrerådene, Integrationsrådet, eksisterende kvarterløft, medborgerhusene, Folkeoplysningsudvalget og Københavns Kommunes politiske udvalg med en høringsfrist på fem uger, hvorefter redegørelsen med høringssvar forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til endelig behandling.

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen (BR 173/2000) har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år på baggrund af en indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.

Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet vedlagte 'Idrætspolitisk Redegørelse 2004'. Bilag 1.

Redegørelsen indeholder, ud over indledning, anbefalinger og resumé følgende fem kapitler samt bilag:

Kapitel 1: Fundamentet for Københavns Kommunes idrætspolitik

Kapitel 2: Idrætsbilledet i København 2004

Kapitel 3: Den organiserede idræt

Kapitel 4: Den selvorganiserede idræt

Kapitel 5: De ikke-idrætsaktive

Bilag 1 Anbefalinger - nyanlæg og renoveringer

Bilag 2 Anlæg med forventet driftsproblemer

Bilag 3 Status 2001-2003

Anbefalinger

Den idrætspolitiske redegørelse for 2004 indeholder tre principper for Københavns Kommunes idrætspolitik:

For det første, at fundamentet for idrætspolitikken er kulturpolitisk. Det indebærer, at det er et grundlæggende princip, at idrætten har en værdi i sig selv. Den hviler på glæden ved bevægelse, leg og samvær. Det betyder også, at idrætten ikke skal forklare sig eller legitimere sig med argumenter fra sundheds- eller socialpolitikken.

For det andet, at idrætspolitikken omfatter 3 grupper: Foreningsidrætten – herunder eliten, de selvorganiserede og de ikke-idrætsaktive.

For det tredje, at idrætten og idrætspolitikken er i tæt samspil med det omgivende samfund og tilgrænsende politikker.

På denne baggrund udpeges følgende indsatsområder for de kommende års idrætspolitik:

1) Foreningsidrætten

Kommunens primære støtte til foreningsidrætten er at stille faciliteter til rådighed og give tilskud til aktiviteter for børn og unge.

Faciliteter stilles vederlagsfrit til rådighed i Københavns Idrætsanlæg og på folkeskolerne. Samtidig giver kommunen støtte til foreningernes egne eller lejede lokaler. Der er stadig brug for massive tilskud til vedligehold af nedslidte faciliteter. Støtten til aktiviteter gives for at styrke de foreninger, der tager ansvar for aktiviteter for børn og unge.

Ud over disse hovedspor skal der til stadighed eksperimenteres og udvikles inden for foreningsidrætten bl.a. for at engagere nye målgrupper som f. eks. nydanskere. Der afsættes derfor puljer, der anvendes til nye foreningsformer og til projekter rettet mod særlige problemfelter.

2) Eliten

Hovedparten af eliten har afsæt i foreningsidrætten. Med etableringen af Team Copenhagen i 2004 er der taget initiativ til en styrket indsats for denne del af idrætten. Team Copenhagen skal servicere og uddele midler til eliten samt støtte foreningernes arbejde for at fremme talentudviklingen og skabe bedre forhold for eliteidrætsudøverne. Team Copenhagen skal også samarbejde med sponsorer og markedsføre eliteidrætten, så København får en stærk profil på eliteområdet.

3) De selvorganiserede

En sammenligning med resten af landet viser, at København har en højere andel af voksne, der udelukkende dyrker selvorganiseret idræt. Samtidig er der en lavere andel, der udelukkende dyrker foreningsidræt. Det er derfor nødvendigt, at idrætspolitikken også omhandler denne gruppe. For de selvorganiserede er det primært, at der stilles faciliteter til rådighed. Mange af idrætsfaciliteterne kan bruges til både foreningsidræt og selvorganiseret idræt. Det er derfor nødvendigt, at kommunen prioriterer, hvordan den knappe tid skal fordeles.

Undersøgelser viser, at en stor del af den selvorganiserede idræt bruger andre – eller slet ingen – faciliteter. Kommunen skal derfor prioritere anlæg af faciliteter, der retter sig særligt mod selvorganiserede. Disse faciliteter kan i vidt omfang integreres i byrummet som f.eks. lysløjper i byens parker, aktivitetsfelter i gårde m.m.

4) De ikke-idrætsaktive

Udviklingen af politikken for ikke-idrætsaktive skal ske på idrættens egne præmisser. For idrætsforeningerne betyder det, at de skal have mulighed for – men ikke pligt til – at byde ind på arbejdet med at aktivere en større del af befolkningen i idræt. For den enkelte deltager betyder det, at tilbuddene skal sættes sammen og profileres ud fra en idrætsvinkel.

Det betyder at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal tage en central rolle i udviklingen idrætspolitikken over for denne målgruppe.

Samtidig skal det erkendes, at nogle grupper har brug for særlige tiltag, der ligger ud over idrættens muligheder.

5) Samarbejde på tværs

Idrætspolitikken har naturligt samspil med en række andre politikområder. I planpolitikken skal kultur- og fritidsfaciliteter og aktiviteter tænkes ind i nye bydele eller anderledes udnyttelse af eksisterende byområder f. eks. havnen. Når der planlægges udbygning af skoler, er det væsentligt at tænke i helheder og indtænke idrætten i ny- og udbygningsprojekter på folkeskoleområdet.

Samspillet mellem det frivillige foreningsliv, skoler og fritidsordninger er ikke nemt, men nødvendigt for at sikre sammenhængende tilbud til børn og unge. I forhold til socialpolitikken er det vigtigt at give plads til, at idrætten kan bidrage til løsningen af f.eks. integrationsopgaver.

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal tage initiativ til at koordinere og kvalificere projekterne på tværs af forvaltningerne. Målet er bl.a. at forbedre mulighederne for de mange ikke-aktive. Derudover skal der udarbejdes en samlet oversigt over igangværende projekter, suppleret med en opfølgning på afsluttede projekter.

***

Den videre proces

Høringsfristen foreslås fastsat til fem uger, hvorefter redegørelsen med høringssvar forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til endelig behandling.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Idrætspolitisk Redegørelse 2004

Carsten Haurum

/Mads Kamp Hansen

Til top