Mødedato: 18.01.2007, kl. 16:00

Kortlægning af antisemitisme. Udsat sag fra 071206

Kortlægning af antisemitisme. Udsat sag fra 071206

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 18. januar 2007

 

 

AFbud: Susan Hedlund

 

·        Stig Ekman var under Simon Stranges fravær midlertidigt indtrådt som medlem i Kultur- og Fritidsudvalget.

·        Frank Hedegaard var genindtrådt i udvalget.

 

 

Bjarne Fey mødte kl. 16.35 under behandlingen af dagsordenens punkt 4.

 

 

 

14.      Kortlægning af antisemitisme. Udsat sag fra 071206

(KFU  17/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til kortlægning af antisemitisme.

at kortlægningen finansieres af Kultur- og Fritidsforvaltningens 2007-budget med op til 85.000 kr. 

at beslutning om en kampagneorienteret indsats mod antisemitisme afventer resultatet af kortlægningen og af en høring, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget iværksætter om styrket indsats mod diskrimination (BR 637/06).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 7. december 2006

Udvalget udsatte sagen til mødet den 18. januar 2007, bl.a. på koordinering med de tiltag, der er iværksat af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2007:

Dagsordenens punkt 13 (Høringssvar – forslag til styrket indsats mod diskrimination – KFU 22/2007) og punkt 14 (Kortlægning af antisemitisme – KFU 17/2007) blev behandlet under ét.

 

Indstillingen i sag nr. 13 (Høringssvar – styrket indsats mod diskrimination) blev godkendt, idet Kultur- og Fritidsudvalget herved anbefalede, at projektet om kortlægning og kampagneorienteret indsats mod antisemitisme overføres til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at bidrage med 85.000 kr. til kortlægningen af antisemitismen, som gennemføres i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens regi.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2007

 

RESUME

Forvaltningen har undersøgt tilgængelige data om udbredelsen af antisemitisme i Københavns Kommune. Politiet har indberetninger om strafbare overgreb mod jøder, Mosaisk Trossamfund registrerer overgreb, og i 2006 er der udgivet en rapport om holdninger blandt unge i danske folkeskoler. Dette materiale viser ikke i tilstrækkeligt omfang, hvordan udbredelsen af antisemitiske holdninger er i Københavns Kommune. Forvaltningen anbefaler derfor, at afsætte midler til at undersøge udbredelsen.

 

Borgerrepræsentationen har den 16. november 2006 besluttet, at et medlemsforslag om en mere koordineret indsats mod diskrimination og hatecrimes skal i høring i bl.a. Kultur- og Fritidsudvalget. Det foreslås, at tilrettelæggelsen af en kampagne mod antisemitisme afventer resultatet af undersøgelsen af udbredelsen, og at en eventuel kampagne koordineres med kommunens øvrige indsats på området.

 


 

Til top