Mødedato: 18.01.2007, kl. 16:00

Pulje til lokalradio- og tv-projekter

Pulje til lokalradio- og tv-projekter

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. januar 2007

 

 

AFbud: Susan Hedlund

 

·        Stig Ekman var under Simon Stranges fravær midlertidigt indtrådt som medlem i Kultur- og Fritidsudvalget.

·        Frank Hedegaard var genindtrådt i udvalget.

 

 

Bjarne Fey mødte kl. 16.35 under behandlingen af dagsordenens punkt 4.

 

 

 

19.      Pulje til lokalradio- og tv-projekter

(KFU  20/2007)

&n bsp;

 

Kultur- og Fritidsudvalget skal fastsætte de nærmere kriterier for tildeling af støtte til lokalradio- og tv-projekter.

 

 Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1.      at Kultur- og Fritidsudvalget vedtager nedenstående retningslinier for Puljen til lokalradio- og tv-projekter

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2007:

Der blev begæret afstemning om følgende af Jens Kjær Christensen stillede ændringsforslag:

 

I retningsliniernes overskrift indføjes ordene "kun søges af ikke-kommercielle", således at ordlyden bliver: "Puljen til lokalradio- og tv-projekter kan kun søges af ikke-kommercielle lokalradio- og tv-stationer." Som konsekvens tilrettes 3. punkt, således at ordene "ikke har kommercielle sponsor- eller reklameindtægter" udgår.

 

Et flertal (Frank Hedegaard, Bjarne Fey, Morten Westergaard, Sikandar Malik Siddique, Stig Ekman og Jens Kjær Christensen) stemte for ændringsforslaget.

Ingen stemte imod.

Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Karin Storgaard og Katrina Feilberg undlod at stemme.

 

Indstillingen inkl. det godkendte ændringsforslag blev godkendt.

 

 

Problemstilling

På budgettet for 2007 er der afsat 300.000 kr. til støtte af lokalradio- og tv-stationer. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet d. 7. december 2006 at oprette en projektpulje, hvor lokalradio- og tv-stationer kan søge støtte til konkrete projekter. Forvaltningen blev bedt om at udarbejde konkrete retningslinier for puljen til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.

 

 

Løsning

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget vedtager følgende retningslinier for Puljen til lokalradio- og tv-projekter:

 

Puljen til lokalradio- og tv-projekter kan søges af lokalradio- og tv-stationer, der

 

·        har Københavns Kommune som deres primære sendeområde

·        har haft regelmæssig udsendelsesvirksomhed i det seneste halve år

·        ikke har kommercielle sponsor- eller reklameindtægter eller indtægter ved salg af sendetid

· & nbsp;      ikke har fast samsending med andre radio- /tv-stationer

 

Der kan ydes støtte til projekter, der – i samarbejde med lokale foreninger og organisationer –

·        sigter på at fremme integration

·        sigter på at fremme byudvikling og bymiljø

·        sigter på at fremme lokalt demokrati

·        udsendelser produceret af børn og unge - for børn og unge.

 

Puljen har ansøgningsfrist en gang årligt (1. januar, første gang dog 1. maj 2007), og tilskud til de enkelte projekter vil ligge i størrelsesordenen 25 – 150.000 kr.

 

Fastlæggelsen af hvilke stationer, der vil være berettigede til støtte, er fastsat i overensstemmelse med de retningslinier, der tidligere blev anvendt af Lokalradio- og TV-nævnet ved tildeling af tilskud til stationerne. De foreslåede indholdsmæssige kriterier kan medvirke til at sikre udsendelser med et lokalt og vedkommende indhold. En årlig ansøgningsfrist og –behandling samt tilskud i ovenstående størrelsesorden, vil sikre, at administrationen holdes på et niveau, der modsvarer puljens størrelse.

 

Økonomi

På budget 2007 er der afsat 300.000 kr. til en pulje til lokalradio og tv.

 

Videre proces

Forvaltningen vil i god tid inden 1. maj 2007 indkalde ansøgninger ved annoncering i lokalpressen og på Københavns Kommunes hjemmeside. Indstilling om fordeling af midlerne vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget inden sommerferien.

 

BILAG

Ingen

 

 

 

Carsten Haurum

                                                         /Merete Evers Dewilde

 

 


 

Til top