Integration på kultur- og fritidsområdet
Integration på kultur- og fritidsområdet
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. januar 2007
9. Integration på kultur- og fritidsområdet
(KFU 60/2007)
Der
lægges op til en drøftelse af integration på kultur- og fritidsområdet.
Beslutning
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller,
1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter notat om integration på kultur- fritidsområdet (bilag 1)
Problemstilling
Med notatet (bilag 1) lægges der
på baggrund af Københavns Kommunes Integrationspolitik op til en drøftelse af
integration på kultur- og fritidsområdet.
Baggrunden er, at der med
oprettelsen af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er kommet et andet
fokus på integration – herunder den integration, der foregår i regi af Kultur-
og Fritidsforvaltningen.
Til baggrund kan det oplyses, at Borgerrepræsentationen har besluttet en integrationspolitik, der bl.a. har kultur- og fritidsområdet som fokusområde.
Løsning
I notatet fremhæves det, at
integrationen på kultur- og fritidsområdet i høj grad er et resultat af det
daglige arbejde. Den stille integration sker i dagligdagen, når den etniske
minoritetsbefolkning bruger bibliotekerne, kulturhusene, idrætsanlæggene og
foreningstilbuddene.
For at fremme den etniske
minoritetsbefolknings brug af kultur- og fritidstilbuddene er der i Kultur- og
Fritidsforvaltningen igangsat en række projektaktiviteter. De væsentligste
integrationsprojekter sker dels på bibliotekerne via integrationsstøttende
materialeudbud og statsstøttede projekter og projektansættelser, dels på foreningsområdet
med Projektrådgivningen/Brobygningspuljen (BIF/KFF), Udviklingspuljen og Puljen
til projekter for overvægtige børn og unge samt etniske minoritetspiger. Dertil
kommer en lang række lokale integrationsindsatser på bibliotekerne, i kulturhusene,
på idrætsanlægg
ene og via Projektrådgivningens samarbejdsprojekter med lokale
interessenter.
Notatet indeholder derudover
forslag til yderligere integrationsinitiativer, der kan iværksættes inden for
den eksisterende budgetramme – eksempelvis anskaffelse af flere
sprogstimulerende materialer, udvidet samarbejde med frivillige organisationer,
tværgående projektorganiseret samarbejde i forvaltningen om integrationsopgaven
og øget fokus på medarbejdersammensætningen i forvaltningen.
Derudover indeholder notatet forslag
til yderligere integrationsinitiativer, der kræver tilførsel af nye interne
eller eksterne midler – eksempelvis pulje og rådgivning til fremme af
integration i kunst- og kulturlivet, læringscentre og lektiehjælp på flere
biblioteker og integrationsprojekter på foreningsområdet.
Økonomi
Kultur- og Fritidsudvalget har
afsat 0,8 mio. kr. årligt til integration. Derudover har Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen meddelt, at der er afsat 1,4 mio. kr. årligt til
tiltag på kultur- og fritidsområdet. Midlerne er endnu ikke udmøntet.
Videre proces
Forvaltningen vil på baggrund af
drøftelsen på Kultur- og Fritidsudvalgsmødet den 18. januar 2007 fremlægge en fornyet
indstilling til udvalget om sagen.
Bilag
1. Notat om integration på
kultur- og fritidsområdet.
/