Mødedato: 18.01.2007, kl. 16:01

Dispensation fra bopælskravet (Musikudvalget)

Se alle bilag

Dispensation fra bopælskravet (Musikudvalget)

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. januar 2007

 

 

20.      Dispensation fra bopælskravet (Musikudvalget)

(KFU  71/2007)

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget dispenserer fra bopælskravet i § 2, stk. 1 i Københavns Musikudvalgs vedtægter for næstformand Jesper Nordahl i den resterende valgperiode.

Kultur- og Fritidsforvaltningens beslutning den 7. december 2006

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at sende indstillingen til høring i Musikudvalget, inden der træffes beslutning i sagen.

 

 

 

 

 

 

 

RESUME

Ifølge Københavns Musikudvalgs vedtægter § 2, stk. 1 skal medlemmer af Musikudvalget have bopæl i Københavns Kommune. Næstformand Jesper Nordahl flytter fra Københavns Kommune. Grundet Jesper Nordahls engagement og kompetence i forhold til en række igangværende projekter, vil det svække Musikudvalget, hvis han udtræder.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Ifølge § 2 stk. 1 i vedtægterne for Københavns Musikudvalg skal Musikudvalgets 13 medlemmer have bopæl i Københavns Kommune.

Vedtægterne blev godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget den 9. august 2001 (KFU 274/2001). Ifølge § 9 afgøres ændring af vedtægten ved almindelig stemmeflerhed i Kultur- og Fritidsudvalget.

Det nuværende Musikudvalg blev udpeget af Borgerrepræsentationen på mødet den 23. marts 2006 (BR 197/06).

Næstformand i Københavns Musikudvalg, Jesper Nordahl, flytter fra Københavns Kommune.

Jesper Nordahl spiller en afgørende faglig rolle i en række igangværende projekter og udviklingstiltag i Musikudvalget, herunder Wundergrund. Derudover sidder han med i arbejdsgrupper for honorarstøtten, hoveduddelingen, revision af støttekriterier, dialogmødet med spillesteder samt indstillingsgruppen for rytmisk musik.

Det er forvaltningens vurdering, at det vil svække Musikudvalget at skulle undvære Jesper Nordahls faglige erfaring og engagement.

Jesper Nordahl er indstillet til Musikudvalget af Rosa, Foreningen for Verdensmusik i Danmark, Sammenslutningen af Danske Musikforeninger og Spillesteder.dk. Der er fra organisationernes side opbakning til, at Jesper Nordahl bliv er siddende i Musikudvalget.

Forvaltningen indstiller på denne baggrund, at Kultur- og Fritidsudvalget dispenserer fra vedtægten, således at Jesper Nordahl fortsætter i Musikudvalget valgperioden ud, dvs. til og med 2009.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Bilag

1. Vedtægterne for Musikudvalget

2. NYT BILAG – Udtalelse fra Musikudvalget

 

Carsten Haurum/ Merete Evers Dewilde

 

 

 

 


 

Til top